Brexit | SRO

Indledning
Den 23. juni 2016 var der valg i Storbritannien om et muligt Brexit. Efter afstemningen kom det frem at 51,9 procent af befolkningen ville forlade EU, og Brexit var snart en realitet.

Det kom som et chok for de andre EU-lande og mange borgere i Storbritannien, da de fleste havde regnet med at borgerne ville stemme på at blive i EU.

Selvom afstemningen var tæt og mange borgere så fordele ved at blive i EU, ville flertallet altså ud. Det har efterladt Storbritannien splittet og det er nu op til Storbritannien selv at finde ud af hvad der skal ske.

De skal finde ud af om de vil være helt selvstændige eller forhandle en aftale på plads med EU. I hvilken grad har Brexit indflydelse på den britiske økonomi? Hvilke økonomiske konsekvenser har Brexit for Storbritannien og resten af EU?

Indholdsfortegnelse
Abstract: 4
Indledning: 4
Redegørelse 5
Analyse: 7
- Diskursanalyse: 8
- Retorisk analyse: 8
Diskussion: 9
Konklusion: 10
Litteraturliste: 11

Uddrag
I denne redegørelse vil jeg redegøre for de økonomiske mål. Der er seks økonomiske mål, og det første mål er økonomisk vækst.

Indenfor et samfund er vækst et meget vigtigt mål, økonomisk vækst kan sørge for at samfundet får et større forbrug, væksten kan også gøre at der bliver investeret i forskellige dele af samfundet.

Dette kunne fx være at man investerer indenfor uddannelse hvilket ville gavne samfundet. At man har høj økonomisk vækst i et land, er ikke ens betydning med at det betyder større velfærd, men at landet som helhed har økonomisk vækst.

Økonomisk vækst er overordnet set et lands økonomiske aktivitet. Denne aktivitet bliver målt i landets samlet produktion som opgøres i bruttonational-produktion (BNP).

BNP viser hvor godt et samfund klarer sig, og disse penge kan staten bruge til at ”handle” ind, de kan bruge BNP værdien til dette. Den økonomiske vækst måles som den procentvise stigning i den reale BNP-overtid, dette måles normalt fra år til år.

Men der er dog en forskel på nominelt BNP og realt BNP. Realt BNP er når estimatet foretages til faste priser.

Derfor kan prisstigningerne være dårlige for den økonomiske vækst da de ekstra indtægter bliver mindre værd når udgifterne til fx olie og boliger stiger. Derfor er inflation vigtigt, når man måler økonomisk vækst.

BNP pr. capita (per. Person) er en måde at måle befolknings levestandard. Man er nødt til at tage højde for befolknings størrelse og udvikling.

Kinas samlede produktion er for eksempel lang større end den danske, med det betyder ikke, at den gennemsnitlige kineser er mere velhavende end gennemsnitsdanskeren.

Men det kan også gå omvendt, og at befolkningstallet vokser mere end væksten, så de gennemsnitlige borgere bliver faktisk fattigere.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu