Indledning
Efter adskillige år med heftige interne politiske debatter og forhandlinger med resten af det europæiske fællesskab trådte Storbritannien officielt ud af EU den 31. januar 2020.
Den skelsættende afstemning i 2016 har i hele Europa givet genlyd, og rejst spørgsmålet om, hvorvidt dette er en tendens, der kan have en afsmittende virkning på andre medlemslande.
Eller om udtrædelsen udelukkende ses i Storbritannien som konsekvens af flere års utilfredshed i forbindelse med afgivelse af suverænitet.
Den stigende globalisering har i Europa affødt en tydelig nationalistisk højredrejning. Denne udvikling kobles specifikt i Storbritanniens tilfælde sammen med uvilje mod at være underlagt overnationale organer
der udfordrer englændernes selvforståelse og mindet om deres selvstændige storhedstid i kolonialismes tidsalder, hvor de herskede over ’imperiet hvor solen aldrig gik ned’.
Hvilke overordnede samfundsmæssige strukturer og underliggende kulturelle forståelser kan der udeledes at ligge under beslutningen om at forlade det veletablerede europæiske fællesskab?
Netop dette vil jeg fokusere på i denne opgave med hovedemnet: Imperialisme, global ulighed og post-kolonialisme.
I den første del af opgaven vil jeg redegøre for Storbritanniens imperialistiske historie præget af vidtstrakt magt og stor global betydning.
Herudover vil jeg også inddrage det nyligt gennemførte Brexit med fokus på Storbritanniens forhold til Den Europæiske Union.
Indholdsfortegnelse
Resumé 2
Indledning 4
Redegørelse 5
Brexit 6
Analyse af Rudyard Kipling’s ”The White Man’s Burden” 6
Opbygning 6
Sprog 7
Satiretegning 7
Analyse af Nigel Farage’s tale ved UKIP’s partimøde 8
Brexit i tal 9
Diskussion 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
Bilag 13
1. Rudyard Kipling: The White Man’s Burden. 1899 13
2. Nigel Farage’s tale til UKIP. 20. september 2013. 15
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Brexit
I 2013 afgav daværende premierminister fra Det Konservative Parti, David Cameron, et løfte om, at briterne skulle stemme om Englands fortsatte medlemskab af EU.
3 år efter blev dette realiseret, da majoriteten af briterne ved en folkeafstemning stemte ja til at forlade EU.
Nu kunne resten af det europæiske fællesskab observere en særdeles væsentlig aktør i det politiske landskab forlade EU efter et blot 47 år langt medlemskab.
Storbritanniens medlemskab har dog altid været et tumultarisk et af slagsen. Lige siden Storbritanniens forholdsvis sene anmodning om medlemskab i 1971
har der eksisteret en grundlæggende overnational skepsis blandt det britiske folk og fodslæbende tilgang til det europæiske samarbejde.
Dette ses bl.a. tydeligt ved daværende premierminister Margaret Thatcher, der i 1980’erne efter flere anklager af EU’s berøvelse af briternes suverænitet, fik reduceret prisen for deres medlemskontingent.
Andre eksempler er Storbritanniens afholdenhed fra både Schengen-aftalen og Maastricht-traktaten.5
Analyse af Rudyard Kipling’s ”The White Man’s Burden”
Den Engelske forfatter og digter Rudyard Kipling skrev i 1899 digtet, der kan oversættes til ”Den hvide mands byrde”.
Digtet er tiltænkt USA og skal forstås som en opfodring til at påtage sig den ledende rolle overfor deres nyvundne kolonier, der ifølge Kipling nødvendigvis behøver en autoritet, der kan lede dem vejen og afvænne dem deres traditionelle og primitive tankegange.
Digtet er skrevet i kølvandet på USA’s transformering til en kolonimagt efter sejren i Den spansk- amerikanske krig og overtagelsen af Cuba, Filippinerne, Guam og Puerto Rico.
Opbygning
Digtet er opbygget af syv strofer bestående af otte vers. Den gennemgående rimtype i digtet er enderim
som Kipling benytter sig af i anden og fjerde vers samt sjette og ottende vers. Derudover indgår der også mage allitterationer i digtet, eksempelvis: ”fluttered folk” (l. 6), ”heavy harness” (l.5) og ”silent, sullen” (l. 47).
Hver strofe indledes af ordene: ”Take up the White Man’s Burden”. Dette er skrevet i imperativ og får derfor den gentagende sætning til at fremstå som en ordre eller en pligt, som det er overordentlig vigtigt, at modtageren forstår.
The White Man’s Burden” er altså et traditionelt digt med en gennemgående ens opbygning af rim, længde og form.
I de første strofer tydeliggør Kipling omfanget af de civiliseredes byrde. Det er nødvendigt at unge mænd tager i eksil for paradoksalt nok at tjene de koloniserede og underlagte, der i flere tilfælde ikke ønsker, at de er der.
Det er nødvendigt at forsimple den måde hvorpå de taler og derved ikke vise deres fulde overlegenhed, for at kunne arbejde for at kristne og civilisere de ”stakkels” indfødte.
Kolonisatoren vil skulle forbedre de indfødtes livskvalitet og afhjælpe, at de koloniserede sulter, på trods af at de både er dovne og dumme, hvilket i sidste ende vil ødelægge alt deres hårdt udførte arbejde.6
I de sidste to strofer understreger Rudyard Kipling vigtigheden af amerikanernes opgave og gør dem samtidig også opmærksomme på, hvilke konsekvenser det vil føre med sig, hvis de vælger at afslå ansvaret på grund af deres egen eller de indfødtes frihed7.
Dette vil medføre ydmygelse og hån fra både de koloniserede og de andre kolonimagter. Det gælder altså om at lytte til en garvet kolonimagt som England, og derved indse at det er tid til at varetage denne anstrengende pligt.
Skriv et svar