Opgavebeskrivelse
Redegør kort for forløbet frem mod Brexit afstemningen i 2016 og forklar hvordan briterne er udtrådt af EU.
Analyser Boris Johnsons tale Prime Ministers statement on EU negotiations (24. december 2020) med fokus på Johnsons brug af retoriske virkemidler og talens intention.
Diskuter briternes selvforståelse i dag og vurder hvorvidt Brexit har påvirket den britiske selvforståelse. Inddrag i den forbindelse Alex von Tunzelmanns artikel The Imperial Myths Driving Brexit (12. august 2019).
Indledning
D. 23. juni 2016 ved en folkeafstemning valgte flertallet af Storbritanniens borgere, at de ville forlade EU.
Dette blev et chok, for ikke bare Storbritanniens befolkning, men også EU, da det tydede på at næsten halvdelen af Storbritannien, 48,11 procent, ville forblive en del af EU. I dag er der mange holdninger om, hvor klogt et valg det var for Storbritannien af forlade EU.
Storbritannien var engang den største stormagt på hele kloden, hvilket har ført briterne, den dag i dag, til en exceptionel selvforståelse. Hvordan ser briterne sig selv og deres selvforståelse? Kan det passe at briterne aldrig laver fejltagelser?
Denne opgave vil indeholde en redegørelse med forløbet frem mod Brexit afstemningen i 2016, en retorisk analyse af Boris Johnsons tale d. 24. december 2020 (Prime Ministers statement on EU negotiations: 24 december 2020)
Til slut vil der være en diskussion og vurdering om hvorvidt Brexit har påvirket briternes selvforståelse med inddragelsen af teksten (The Imperial Myths Driving Brexit 12. august 2019) af Alex von Tuzelmann.
Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 4
Redegørelse 4
Analyse 6
Retorisk Analyse 7
Diskussion 9
Vurdering 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 2013 lovede den britiske premierminister (David Cameron) vælgere om britisk EU-medlemskab, ”et enkelt inde-eller-ude valg om at blive i EU på nye betingelser eller helt forlade EU”.
David Cameron sagde i hans længe ventede tale om Storbritanniens fremtid:”Tiden er kommet, til at det britiske folk kan ytre sig.
Tiden er kommet til at afgøre det europæiske spørgsmål i britisk politik. Jeg siger til det britiske folk: Det bliver jeres afgørelse”.
David giver tydlige krav på, hvor mange fordele han ser ved at forblive i EU og advarer også grundigt om følgende konsekvenser ved udtrædelse af EU:
”Hvis vi forlader EU, kan vi selvfølgelig ikke forlade Europa.” . ”Selv hvis vi trak os helt ud, ville beslutninger truffet i EU blive ved med at have en dyb betydning for vores land.
Men vi ville have mistet alle vores tilbageværende vetoer og vores stemme i beslutningsprocessen” sagde David Cameron.
Det Konservative Parti og David gik til valg med den intention at sikre briterne en bedre aftale om EU-medlemskabet. David Cameron afsluttede med at sige:
”Og når vi har forhandlet os til den nye aftale, vil vi give det britiske folk en folkeafstemning med et meget enkelt inde-eller-ude valg. At blive i EU på de nye betingelser. Eller helt forlade EU. Det bliver en ind-eller-ud-afstemning” .
Den 23. juni 2016 stemte flertallet af briterne ved den såkaldte Brexit-afstemning for, at Storbritannien skulle forlade EU.
Der var store frustreringer i den britiske befolkning, samt internt i de britiske partier og ved afstemningen valgte 52,89 procent af den britiske befolkning af de skulle forlade EU. D. 29. marts 2017 meddelte Storbritannien officielt at de ønskede at forlade EU.
For at godkende denne proces, tager det som udgangspunkt 2 år at gennemføre udtrædelsen, derfor blev den oprindelige udtrædelsesdato d. 29. marts 2019.
D. 8. juni 2017 udskrev Theresa May valget for at få stærkere mandater end det lille flertal, som De Konservative havde i Underhuset.
Dog opnår hun det absolut modsatte: partiet mister flertallet, hvilket resulterer i at Brexit-forhandlingerne vil blive komplicerede.
Theresa May sendte skilsmisseaftalen til afstemning igen i foråret 2019, men fik ikke medvind og valgte i maj 2019 at træde af som premierminister.
Den 28. januar 2020 trådte Storbritannien officielt ud af EU. Dette skete efter mere end tre et halvt års hårde forhandlinger med EU, og en lang proces, som havde kostet to premierministre – David Cameron og Theresa May jobbet.
Efter Theresa May trådte af som premierminister og formand for det konservative parti, skulle der selvfølgelig findes en ny.
Den næste formand og premierminister, blev en mand som hele tiden har været en stor fortaler for Brexit, Boris Johnson.
Underhuset i det britiske parlament vedtog en lov, der skulle sikre, at hvis der ikke blev opnået en aftale med EU inden den 31. oktober 2019, vil Storbritannien kræve, at EU udsætter sin udtræden.
Dette fik Boris Johnson til at suspendere parlamentet indtil den 14. oktober og sagde, at han ville nægte at anmode om en udsættelse.
Derfor havde lovgiverne kun lidt mere end to uger til at stoppe Boris Johnsons entusiastiske no-deal Brexit, som dette kunne ses i artiklen: "Boris Johnson vil bede dronningen om at suspendere parlamentet."
Det var planen at Storbritannien skulle forlade EU i slutningen af januar 2019, dette blev dog ikke realitet grundet, to måneder inden den planlagte udtrædelse, stemte det britiske underhus om ændringsforslag til skilsmisse med EU.
Skriv et svar