Indledning
Op til det engelske valg den 23. juni 2016 var der enorm debat og diskussion om hvorvidt udfaldet ville læne sig mod at forlade den Europæiske Union – EU – eller forblive i det samarbejde der har fundet sted siden Storbritannien, tilsluttede sig EU i 1973.
Utallige meningsmålinger, argumenter og meninger fra eksperter og politiske ledere blev kastet rundt for at finde hoved og hale i forventningerne om Storbritanniens fremtid.
Jeg vil derfor i denne opgave undersøge hvad brexit går ud på, hvad der var lovet og hvilke problemer og udfordringer der er opstået.
Med særligt fokus på suverænitetens rolle hos den britiske befolkning om at forlade de lange samarbejde der har været med EU, og hvordan de vægter det højere end økonomien.
Jeg vil også gøre rede for hvad et konfidensinterval er og hvordan det kan bruges, samt at forklare Clopper Pearsons metode.
Jeg vil også på baggrund af en meningsmåling undersøge med et 95%-konfidensinterval, og diskutere konsekvenserne som Brexit har haft for Storbritannien.
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Metode 2
Redegørelse 3
EU og Storbritannien 3
Brexit 4
Analyse 5
Binomialtest 5
Konfidensinterval for andel 7
Clopper Pearsons metode 7
Meningsmåling 8
Diskussion 10
Konklusion 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den 23. juli 1952 startede samarbejdet mellem Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg, i det der skulle hedde EKSF, som er kort for Det Europæiske Kul- og Stålfælleskab.
Formålet med dette samarbejde, var at gøre de enkelte medlemslande forbundet og afhængige af hinandens produktion inden for kul og stål.
Ideen var, at det skulle forhindre krig mellem de store medlemslande, og samtidig skabe bedre mulighed for handel og aftaler fra nation til nation.
Dette var den ægte begyndelse på et mere forenet Europa. Det økonomiske samarbejde udviklede sig over årene, og den 25. marts 1957 blev Romatraktaten EØF vedtaget og underskrevet.
Traktaten skabte et indre marked for medlemslandene af EKSF, der skabte sikkerhed og bevægelsesfrihed for varer, personer og kapital, samt fælles landbrugs- og fiskeripoliti, og netop her ser vi en ”spill-over- effekt”
hvor det også har været nødvendigt at fokusere på transportpolitik, og vi kan derfor putte den overgang under den neofunktionalistiske integrationsteori.
Det begyndte nu at ligne det EU som vi kender, men det var først i 1965, da landene besluttede sig for at vedtage Bruxellestraktaten, at der blev dannet Kommission der skulle fungere som en fælles ledelse
og samarbejdsområderne blev til én enhed der skulle hedde De Europæiske Fællesskaber (EF).
men det var først senere i 1973, da den Franske præsident Charles de Gaulle trak sig, at de fik lov at deltage.
Maastrichttraktaten blev aktiv i 1993, og det var her EF blev til EU som vi kender i dag, samt en udvidet udenrigspolitik.4
EU’s indflydelse er enorm på medlemslandene, og rækker nu længere end økonomi og marked. EU’s styre ligger derfor nu inden for den føderalistiske integrationsteori.
I EU lovgives der nemlig hen over de forskellige lande, og medlemskabet indebærer derfor et enormt forpligtende samarbejde.
Medlemslandene overgiver dele af deres suverænitet, så der i EU skabes et overstatsligt samarbejde.
Når et samarbejde er overstatsligt, betyder det i dette tilfælde at EU tager beslutninger på et område, eller indfører lovgivning som påvirker de individuelle lande direkte
hvorimod mellemstatsligt betyder, at alle involverede, skal være enige før man ser ændringer eller fremdrift når det gælder om at tage beslutninger.5
Der har i lang tid være tegn fra Storbritannien der tydede på at deres forhold med EU var stramt.
Storbritannien har tilsammen fra Nordirland, Skotland, Wales og England en befolkning på 67,22 millioner mennesker6
og de udgør derfor en betydelig del når det kommer til samarbejdet i EU, og alligevel har engelske premierministre gang på gang stemt mod resten af EU.
F.eks. da den tidligere premierminister Margaret Thatcher i 1985 sørgerede for at Storbritannien fik en rabat med hensyn til deres kontingent, som er det gebyr, et land betaler for driften af EU.
Det er blandt andet noget af det borgernes skattepenge gå til, og kontingentet for det enkelte land beregnes ud fra faktorer som BNP.
Mellem dette og 1990 blev der indgået en anden aftale i EU, der skulle give borgerne fri passage hos medlemslandene
og forstærke integrationsprocessen som set i den transaktionsanalytiske integrationsteori. Denne aftale var Storbritannien også imod.7
Skriv et svar