Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemstilling
Metoder
Virksomhedskarakteristik
Den økonomiske udvikling
Konkurrenceforholdene på det danske marked for charterturisme
Markedskarakteristik
Konkurrencesituationen
Branche- og konkurrentanalyse
Konkurrence mellem virksomheder i branchen
Trusler fra nye indtrængere
Trusler fra substituerende produkter
Kundernes forhandlingsstyrke
Leverandørernes forhandlingsstyrke
Sammenfattende vurdering

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Trusler fra nye indtrængere
Truslen fra nye indtrængere i branchen vurderes forholdsvis svag, da det kræver stor kapital at starte et charterselskab op og der er betydelige stordriftsfordele i branchen.

Det vil derfor ikke være oplagt at starte et nyt rejseselskab op og konkurrere mod de store virksomheder på markedet. Den største trussel for danske rejseselskaber er, at de udenlandske flyselskaber er begyndt at trænge ind på det danske marked, hvor de udenlandske sælger billigere flybilletter.

Dette tilbud benytter mange danskere sig af, når de selv sammensætter deres rejser. De nye indtrængere på markedet vil skulle konkurrere på prisen, da det er en branche, hvor det er udfordrende at lave produktdifferentiering.

Den største differentiering på markedet er periferiydelser eller rejsedestinationer som ikke er opdaget af andre rejseselskaber endnu.

Trusler fra substituerende produkter
Truslen fra substituerende produkter er stigende. Der er flere mennesker, som er blevet vant til at rejse. Der er kommet apps til fx Momondo og Trivago, som er veje til at gøre det nemmere og billigere at bestille en rejse.

Det er en mulighed for, at man selv kan sammensætte en rejsepakke mere individuelt, men måske til en lavere pris på grund af manglende administrationsomkostninger.

Der opstår også andre nye muligheder for overnatning end hoteller, hvor danskerne i dag også fx anvender Airbnb. Kundeloyaliteten på markedet vurderes ikke til at være høj.

Danskere rejser nu om dage efter et bestemt klima og bestemte destinationer. Forcen er dog på vej til at blive begyndende stærk, selvom om den slet ikke var eksisterende, så er den kommet snigende og er blevet stærkere.

Den bliver stærkere, fordi nye generationer er trænger ind på markedet, som er globale, fordi de altid har været vant til at rejse og gjort det selvstændigt.

I den sidste ende er de substituerede produkter meget tæt på en charterrejse og dækker ofte de behov som forbrugerne har til deres rejser

Kundernes forhandlingsstyrke
På antallet er de solgte rejser kan man se at der er en stor kundebasis.

Kunderne er fordelt på mange små, så de har ikke individuelt en stor forhandlingsposition, derfor kan kunderne også let skifte til konkurrenterne (andre selskaber) eller til de substituerbare produkter, hvor man selv planlægger sin rejse.

De er derfor ikke særlige loyale, fordi kundebasen er så differentieret og fordelt på små kunder er forhandlingsstyrken gået i retning af svag, da kunderne ikke er loyale og let kan skifte.

Leverandørernes forhandlingsstyrke
Der er mange forskellige leverandører i charterbranchen som hoteller, flyselskaber og andre former for transport.

Leverandørerne til disse serviceydelser findes verden over. Charterselskaberne har voldsomt mange muligheder for at indkøbe produkter og servicer, så de kan sammensætte en færdig pakkerejse til deres kunder efter ønskede behov.

Der er derfor svag forhandlingsstyrke for leverandørernes side af, da der er en masse alternativer som charterselskaberne kan vælge istedet.

Hele vejen gennem værdikæden er der forholdsvis svag forhandlingsstyrke dette er til fordel for charterselskaber.

Dette er ofte grundlæggende i et tæt samarbejde mellem selskaberne og leverandørerne fx flyselskaber eller hoteller og så charterselskabet.

Det hele er baseret på tillid som gør man ikke bare skifter, derfor er kundeoplevelsen også meget afgørende.