Indledning
Brasilien har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling fra kolonitiden til at blive et BRIK-land i dag. I denne opgave undersøges koloniseringen af Brasilien ved at analysere brevene fra den berømte søfarer Amerigo Vespucci.

Ligeledes tages admiral Pedro Alvares Cabrals ekspedition i betragtning for at give kontekst til Vespuccis opdagelser og den påbegyndende kolonisering.

Dernæst fokuseres der på de økonomiske og sociale hovedtræk ved de tre imperialistiske systemer, der har præget Brasilien fra kolonitiden til anden halvdel af det 20. århundrede.

To teoretikere inden for afhængighedsteori, nemlig Andre Gunder Frank og Fernando Herique Cardoso, inddrages. Hver af disse teoretikere har fremlagt teorier om de væsentlige økonomiske mekanismer, der er afgørende for at skabe økonomisk vækst i Brasilien.

Formålet er at diskutere, om Brasiliens økonomiske udvikling siden slutningen af det 20. århundrede udgør et brud med den hidtidige udvikling og dermed en afvisning af tidligere teoretiske positioner.

Beskrivelsen af den brasilianske udvikling fra 1950'erne udvides også til nutid, da begrebet BRIK-land først blev introduceret af den russiske præsident Putin i 2007 under en forsvarskonference i München.

Til sidst fremhæves de vigtigste pointer i konklusionen for at opsummere opgavens resultat.

Indholdsfortegnelse
Abstract s.2
Indledning s.3
Kontekst for Vespuccis rejser og oplevelser s.4
Amerigo Vespucci s.5
Vespuccis første brev s.7
Vespuccis andet brev s.8
Vespuccis tredje brev s.9
Hvordan forløb koloniseringen s.10
Delkonklusion s.11
Brasilien under portugisisk indflydelse s.12
Brasilien under engelsk indflydelse s.13
Brasilien under amerikansk indflydelse indtil 1950 s.14
Delkonklusion s.16
Andre Gunder Franks afhængighedsteori s.17
Fernando Herique Cardosos afhængighedsteori s.18
Brasilien fra 1950 - 2002 s.19
Brasilien fra 2002 - i dag s.21
Brud med afhængighedsteorierne s.23
Konklusion s.25
Litteraturliste s.26
Bilag: Vespuccis breve

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Amerigo Vespucci var søn af en velstående købmandsfamilie og blev født i Firenze, Italien, i 1451. Han døde i 1512. Vespucci blev udsendt omkring år 1500 for at udforske det sydamerikanske kontinent i spansk tjeneste, og fra år 1501 var han i portugisisk tjeneste.

Vespucci menes at være årsagen til, at Amerika i dag har sit navn. Den tyske kartograf Martin Waldseemüller skrev i 1507 ordet "Amerika" over kontinentet på sit verdenskort, som vi nu kender som Amerika.

Navnet Amerika blev sandsynligvis dannet ud fra Vespuccis fornavn, Amerigo. Vespucci var den første til at erklære det nyopdagede land som et kontinent - kontinentet Amerika.

Efter Vespuccis breve skete der en ændring i den ptolemæiske verdensopfattelse, hvor det nuværende Sydamerika blev anerkendt som et kontinent.

Den ptolemæiske verdensopfattelse hævdede, at Jorden var centrum for vores univers, hvor de omkringliggende planeter og stjerner kredsede omkring Jorden. Denne opfattelse var dominerende indtil midten af 1500-tallet.

Da Vespucci foretog sin rejse, havde kristendommen en enorm magt i Europa. Kristendommen var integreret i den ptolemæiske verdensopfattelse, hvor dens kristne symboler og tegn naturligvis var centrale.