Indledning
I løbet af tre årtier har den Røde Armé Fraktion udtalt deres spor i Tysklands historie i deres kamp mod kapitalismen, og dermed er de blevet et uomgængeligt kapitel i vores nutidige fortælling.

Dette emne er særligt valgt med fokus på Ulrike Meinhof som en kernefigur, da jeg ønsker at belyse den dybtgående radikalisering, hun gennemgik. Igennem en tværfaglig tilgang, der kombinerer Tysk og Samfundsfag, vil denne opgave dykke ned i historien om Ulrike Meinhof i årene 1970-1972, hvor hun spillede en prominent rolle i Røde Armé Fraktion, kendt som Baader-Meinhof gruppen.

For at kickstarte denne opgave vil jeg indlede med en omfattende redegørelse for dannelsen af den Røde Armé Fraktion, for derved at belyse forskellene mellem studenterbevægelsen og denne militant-gruppe.

Derfra vil jeg anlægge en retorisk analyse til at dissekere Ulrike Meinhofs tekster "Napalm und Pudding" og "Vom Protest zum Widerstand," med det formål at afdække de retoriske midler, hun anvender.

Denne analyse vil også kaste lys over den gradvise radikalisering, hun gennemgik. Ved at sammenholde de to tekster opnår jeg en holistisk forståelse.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning 4
1.1. Afgrænsning 4
2. Den Røde Armé Fraktion Bliver Født 5
2.1. Studenteroprøret 5
2.2. 2. Juni 1967 6
2.3. En Radikal Tredjedel 8
2.4. Delkonklusion 10
3. Radikalisering 10
3.1. Fra Venstre Orienteret Til Venstre Radikal 10
3.2. Sammenligning 17
3.3. Delkonklusion 18
3.4. Vold Som Politisk Kampmiddel 19
4. Terror Eller Frihedskæmpere? 20
4.1. Definition 20
4.2. Al-Qaeda 22
4.3. Den Danske Modstandsbevægelse 2. Verdenskrig 24
4.4. Delkonklusion 25
5. Konklusion 25
6. Perspektivering 26
7. Litteraturliste 27

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
2.3. En radikal tredjedel
En betydelig andel af bevægelsen udgjorde individer med udogmatiske, nymarxistiske eller anarkistisk-libertære orienteringer.

Dette betyder, at de enten var åbne over for forskellige ideologier, havde en antikapitalistisk holdning eller forsvarede privat ejendomsret som en grundlæggende ret.

Dette diversificerede miljø gav anledning til opkomsten af den autonome bevægelse i Tyskland på den ene side og forskellige væbnede, illegale kampgrupper på den anden side, herunder senere den Røde Armé Fraktion (RAF). Disse kampgrupper troede på, at væbnet kamp var det eneste middel til fremskridt.

RAF beskrev sig selv som en revolutionær marxistisk, anti-kapitalistisk og maoistisk oprørsbevægelse, der kæmpede imod samfundets materialisme på vegne af arbejderklassen i Tyskland. De forsøgte at minimere civile tab, da de betragtede civile som ofre for kapitalismens udbytning.