Indledning
Selv helt tilbage fra tidspunktet hvor den første danske straffelov blev forfatet og inkorporeret i den sjette bog af Christian 5.s Danske Lov i 1683, har debatter om retfærdigheden og passende straf for en given kriminel handling raset blandt mennesker på tværs af samfundets lag.

Selv efter indførelsen af grundloven og etableringen af magtens tredeling, som yderligere skulle beskytte befolkningens rettigheder, fortsatte offentlighedens samtaler om hvorvidt en straf var for mild eller for streng, og om lovgivningen bedst tog hensyn til ofret eller forbryderen.

Selv i 2015 diskuteres straf og rimelighed stadig, men er det overhovedet nødvendigt at bruge tid på den skyldige? Skal vedkommende blot indespærres for at afsone sin straf?

Eller bør vores samfund anskue forbrydelsen, ofret og forbryderen på en mere helhedsorienteret måde og investere ressourcer i både at hjælpe ofret med at komme videre i livet og at resocialisere forbryderen, så vedkommende efter straf og løsladelse er rustet til at reintegrere i samfundet på ny?

Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
1.1 Opgaveformulering 1
1.2 Afgrænsning 1
2. Straf Og Resocialisering 2
2.1 Erving Goffman Og Totale Institutioner 5
3. Restaurant Bag Tremmer 7
3.1 En Observerende Dokumentarserie 9
3.2 Næranalyse Af Selvvalgte Klip 10
4. Fra Klient Til Medborger 17
4.1 Claus Meyers Forsøg På Resocialisering 17
4.2 En Politisk Løsning? 18
4.3 Fodlænker 19
4.4 Uddannelse 20
4.5 Udslusning Og På Pension 20
4.6 Forskellige Kapitaler 21
5. Konklusion 22
6. Litteraturliste 24

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
2.1 Erving Goffman og totale institutioner
Erving Goffman, en fremtrædende canadisk mikrosociolog, der levede fra 1922 til 1983, markerede sig som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde observatører inden for samfundsstrukturen.

Hans teorier og eksperimenter, selvom de har mere end 50 år på bagen, har stadig en bemærkelsesværdig relevans i dag.

I 1961 udgav han værket "Anstalt og Mennesker", som udforskede den sociale proces med stigmatisering. Her stillede han spørgsmål ved retfærdigheden i at placere individer i totalinstitutioner som f.eks. fængsler.

Goffman dykkede ned i, hvad institutionerne opnår gennem "klienterne" og omvendt, hvad "klienterne" opnår fra tilværelsen i en total institution.

Denne form for institutioner er dem, der kategoriserer individer og tvinger dem til at indrette sig efter de rammer, som f.eks. et fængsel tilbyder.

Goffman formulerede en model/teori, der udstak kravene til, hvad der kendetegner en totalinstitution.