Indledning
For 150 år siden blev Danmark beriget med sin første samlede straffelov, der markerede begyndelsen på en lang rejse med gentagne ændringer i vores strafferetssystem.
Fra brugen af dødsstraf, udstødelse, skamstraf og isolation til mere civiliserede former for straf, som vi i dag er bekendt med, har udviklingen været mangfoldig.
På trods af samfundets kontinuerlige indsats for at bekæmpe kriminalitet har det dog aldrig været muligt at skabe et Danmark uden kriminalitet.
Spørgsmålet om kriminalitet og straf fylder stadig mere i den offentlige og politiske debat i Danmark.
Hvad er det, der får mennesker til at begå kriminelle handlinger, og hvordan kan vi forebygge og bekæmpe kriminalitet? Holdningerne til disse spørgsmål varierer betydeligt blandt befolkningen og politikerne.
Indholdsfortegnelse
Problemformulering
Underspørgsmål
Indledning
Hvilke Strafformer Findes?
Hvorfor Begår Mennesket Kriminalitet?
Hvorfor Straffer Vi Kriminelle Handlinger?
Undersøg Hvordan En Passende Straf Udmåles
Hvilken Strafform Virker Bedst I Forhold Til at Bekæmpe Kriminalitet?
Konklusion
Materialer
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der er normalt fire primære formål med samfundets straf af kriminelle handlinger: gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering.
Gengældelse baserer sig på samfundskontrakten mellem borger og stat, hvor borgeren opnår beskyttelse fra staten ved at overholde lovene.
Gengældelse handler således om at genoprette den forstyrrede balance i samfundet fra statens side, således at selvtægt undgås.
Afskrækkelse anvendes som en måde at forebygge kriminalitet på.
Formålet er at skabe både en generel afskrækkende effekt, hvor almindelige borgere afskrækkes fra at begå kriminalitet, og en specifik afskrækkende effekt, hvor den dømte afskrækkes fra at begå yderligere kriminalitet.
Ideen er at gøre omkostningerne ved at begå kriminalitet så høje, at det ikke kan betale sig (i tråd med det rationelle perspektiv). En af de almenpræventive værktøjer til at forhindre kriminalitet er straffeattesten.
Uskadeliggørelse handler om at forhindre en person i at begå kriminalitet i en given periode. Dette kan eksempelvis opnås gennem fængselsstraf.
Resocialisering sigter mod at reintegrere den kriminelle tilbage i det almindelige samfund gennem tiltag som uddannelse eller beskæftigelse.
Sociologen Émile Durkheim mener, at straf er afgørende for at opretholde samfundets sammenhængskraft, da den styrkes, når en syndebuk udpeges. Ved at straffe den skyldige bekræftes samfundets fundamentale værdier.
Han argumenterer derfor for, at kriminalitet er en nødvendighed i et samfund for at vedligeholde og styrke sammenhængskraften og samfundets værdier.
Ifølge den neomarxistiske teori er formålet med straf at opretholde undertrykkelsen af underklassen, da de fleste kriminelle kommer fra lavere sociale lag. Straf opfattes desuden som et middel til at disciplinere underklassen.
Der er altså flere formål med at straffe kriminelle, og det er ikke nødvendigvis en udelukkelse af det ene formål frem for det andet.
De nævnte formål spiller ofte sammen for at forhindre ny kriminalitet. Der opstår dog ofte diskussioner om, hvilke formål der er mest effektive i bekæmpelsen af kriminalitet.
Skriv et svar