Resocialisering af indsatte gennem beskæftigelse | Projekt

Indledning
Vi har i vores projekt valgt at beskæftige os med mandlige indsatte mellem 18-30 år, i åbnede og lukkede fængsler. Vi har fået interesse for dette område, grundet praktikerfaringer fra både kriminalforsorgen, samt fra jobcentre.

Yderligere har vi indsnævret vores målgruppe i forhold til om projektet findes gavnligt for dem. Vi har med vores datasøgning kommet frem til at målgruppen har nogle forskellige udfordringer, bl.a. har de svært ved at komme i arbejde, samt komme i uddannelse.

Derudover viser statistikker at denne målgruppe har den største recidivprocent, samt at uddannelse og arbejde formindsker risikoen for recidiv.

Projekt Tyvstarts formål er resocialisering af mandlige indsatte i fængsler gennem beskæftigelse og uddannelse. Vi ansætter uddannelses- og jobkonsulenter i to åbne og to lukkede fængsler, som skal hjælpe vores målgruppe med at komme i uddannelse eller beskæftigelse uden for murene som første instans.

Her vil vi etablere et samarbejde med det private erhvervsliv samt diverse uddannelsesinstitutioner.

Hvis det ikke lykkedes kontaktes den indsattes løsladelses kommune i forhold til bevilling af løntilskud. Vi forventer at projektet vil kunne gavne målgruppen i forhold til resocialisering og på længere sigt ændre samfundets syn på indsatte.

Derudover forventer vi at projektet kan være gavnligt samfundsøkonomisk, da recidivrisikoen mindskes og der hermed vil være færre ifængsel.

Indholdsfortegnelse
Indledning (fælles) ................................................. 3
Problemanalyse .............................................................. 4
Målgruppens problematikker (Kibar)................................. 4
Teoretisk overblik (Jonas)........................................... 5
Anomiteorien (Nathalie) ......................................... 5
Kontrolteorien (Anna-Nicole) ..................................... 6
Bourdieus kapitaler (Jonas) ................................... 7
Opsummering (Nathalie).................................................. 8
Målgruppeanalyse..................................................... 8
Målgruppe (Kibar) ................................................ 8
Lovgivningen (Nathalie) ...................................................... 8
Statistikker (Anna-Nicole) .................................................... 9
Målgruppens interesser/behov/gavner (Jonas) ...................... 10
Projektanalyse ................................................................... 11
Projektets idé (Kibar) ................................................................. 11
Forløbet hos Tyvstart (Jonas) ................................................ 11
Mødet mellem indsat og konsulent (Anna-Nicole)................12
Offentlige vs. private virksomheder (Nathalie) .......................... 13
Innovation (Nathalie) ............................................................... 13
Ideens merværdi (Nathalie) ............................................... 13
Beskrivelse af både mål og milepæle - hvad vil vi, hvordan kommer vi derhen? 14
Formål (Kibar) ................................................................... 14
Kortsigtet mål (Kibar) .................................................. 14
Langsigtet mål (Nathalie).......................................... 14
GANNT-kort (Nathalie)..................................................... 14
Frem til første milepæl (Kibar).......................................... 16
Frem til andenmilepæl (Nathalie)..................................16
De resterende milepæle (Nathalie) ............................... 16
Afslutningsfase (Nathalie) ................................................... 16
Handleplan - hvad kan gå galt?- og hvad kan I gøre ved det?.................17
Handleplan og risikoanalyse ..................................... 17
Interessentanalyse ............................................................ 19
Indsatte/målgruppen (Anna-Nicole).................................. 20
Private virksomheder (Jonas) ...................................... 20
Uddannelsesinstitutioner (Anna-Nicole) ....................... 21
Kriminalforsorgen (Jonas) .................................... 22
Kommunerne (Anna-Nicole) .................................. 23
Projektets ansatte (Jonas) ............................................. 23
Staten (Anna-Nicole) .................................................... 24
Etiske refleksioner i relation til udviklingsprojektet. Overvejelser over inddragelse, kategorisering, standardisering – f.eks. hvad kan de etiske implikationer potentielt være ift inddragelse/ikke inddragelse af socialt udsatte borgere? ...................................... 25
Inddragelse/ikke inddragelse (Jonas) ........................... 25
Stigmatisering (Anna-Nicole) ............................................. 26
Omsorgsetik og pligtetik (Kibar)............................................. 27
Konsekvensetikken (Nathalie) ........................................... 27
Budgetoverslag - hvad koster det og hvor skal pengene komme fra? ...... 28
Etableringsbudget (Jonas) ......................................................... 28
Driftbudget (Kibar) .......................................................... 30
Forslag til finansiering af projekt (Kibar) ..................... 31
Evaluerings- og kvalitetssikringsplan ................................. 31
Evalueringsplan (Jonas) .......................................................... 31
Kvalitetssikringsplan (Kibar) ............................................... 32
Referenceliste ........................................... 33
Antologi: .................................................................. 33
Lovgivningen ................................................................ 34
Hjemmesider:................................................................ 34
Driftsbudget ................................................................. 36
Etableringsbudget .......................................................... 36
Statistikker: ............................................................................. 36
Bilag 1 ..................................................................................... 36
Bilag 2 .............................................................................. 37

Uddrag
Vi har undersøgt sekundær empiri, for at få en viden omkring, hvad problematikkerne er for vores målgruppe. Vi har fundet ud af, at en plettet straffeattest ikke kun er en formel straf, men også en uformel straf for indsatte, eftersom flere arbejdsgivere sortere folk med plettet straffeattest fra.

Dette giver de tidligere indsatte vanskeligheder med at finde et arbejde efter de har udstået deres samfundsstraf, grundet deres plettede straffeattest (Information, 2005). De indsatte har ligeledes ofte en stor gæld til f.eks. blodprøver, advokat, retssagsomkostninger mm., som de skal tilbagebetale staten, så snart de får et arbejde ude i samfundet.

SKAT tager en del af tidligere indsattes løn og efterlader kun et månedligt rådighedsbeløb – og dette kan fortsætte resten af livet for nogen af de løsladte. Dog har det lykkedes staten at inddrive 20% af de løsladtes gæld. (Youtube, 2013).

Det er sværere for de indsatte at betale en gæld af, når de har manglende uddannelse eller en svag tilknytning til arbejdsmarkedet/manglende erhvervserfaringer.

Cirka halvdelen af de indsatte har en 9 klasses afgangseksamen eller har ikke færdiggjort deres 9 klasse (Youtube, 2013). Samtidigt er der dårlige uddannelsesmuligheder i fængslerne, hvor det er vanskeligt at komme længere end 10 klasse, mens man sidder inde (Information, 2012).

Manglende arbejde og uddannelse, giver de indsatte problemer med forsørgelsesgrundlaget, samt resultere i boligmangel.

Forsørgelsesmæssigt siger lovgivningen siden 2003; der gives bagudbetalt kontanthjælp og de løsladte er ikke ude på arbejdsmarkedet, fordi de er frihedsberøvet, hermed får de ingen kontanthjælp. Men det er muligt for de indsatte at få éngangshjælp, som svarer til ca. en halv kontanthjælp, som oveni skal modregnes i deres løsladelses penge.

Bolig udfordringen starter inden de indsatte løslades, da de indsatte ofte har svært ved at finde en løsladelses adresse.

De indsattes netværk, får ofte boligstøtte, og kan ikke miste denne, hvorfor de ikke kan være behjælpelige med adresse. De indsatte skal have et passende ophold, for at få prøveløsladelse efter de har afsonet 2/3 af deres tid.

Når de løslades på fuld tid, så er der ingen som samler op på, om de har en bolig at komme ud til, hvorfor de bliver løsladt til gaden (Youtube, 2013).

En anden uformel straf, som Posborg, Nørrelykke og Antczak mener en indsat ikke kan undgå er stempling og marginalisering. Samfundet vil blandt andet opfatte en tidligere kriminel som værende altid kriminel, ikke til at stole på, farlig og på den måde stigmatisere den løsladte, hvilket kan få en betydning for personens sociale identitet og position (Posborg, 2013, s. 456).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu