Indholdsfortegnelse
Delopgave B2 (2-3 sider)
Delopgave B3
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Figur 1 viser sammenhængen mellem udviklingen af anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1000 indbyggere over 15 år og udviklingen af opklaringsprocenten i tidsperioden 1960 til 2013.
Figuren viser at anmeldte straffelovsovertrædelser har været klart stigende siden 1960 til omkring 1990 og omvendt har opklaringsprocenten været klart faldende fra 1960 til omkring slutningen af 80’erne.
Faldet i opklaringsprocenten kan skyldes stigningen i anmeldte straffelovsovertrædelser, som har medført mere arbejde til det danske politi og retsvæsen.
Den stigende anmeldte kriminalitet kan forklares ud fra at det blev mere normalt at anmelde forbrydelser, dengang var der nemlig et højere mørketal, dvs. forbrydelser der ikke blev anmeldt.
Udover at forbrydelser blev anmeldt mere, så foregik der også flere forbrydelser med tiden.
---
Tabel 2 viser, hvor meget kriminalitet børn af de 10% fattigste forældre og børn af de 10% rigeste forældre begår i forhold til gennemsnittet.
Denne tabel viser altså at forældrenes indkomst har en stor betydning for børnenes tilbøjelighed til at begå kriminalitet.
Der er dog forskel på hvor stor en betydning forældrenes indkomst har i forhold til tilbøjeligheden til at begå forskellige former for kriminalitet.
Hvis man kigger på seksualforbrydelser, er tallene tættere på gennemsnittet, da de 10% fattigste afviger med 19% fra gennemsnittet og 10% rigeste afviger med 29% fra gennemsnittet.
Hvorimod hvis man kigger på vold iøvrigt, er betydningen langt større, da de 10% fattigste afviger med 76% fra gennemsnittet og 10% rigeste afviger med 62% fra gennemsnittet.
For at forklare forskellen ved hjælp af teori, kan man tage udgangspunkt i at den primære socialisation påvirker et ungt menneske til udvikling af kriminel adfærd.
Der er en åbenlys forbindelse mellem kriminalitet og forældrenes negative holdning eller manglende tilstedeværelse i opdragelsen.
Klimaet i familien er derfor meget centralt i forhold til eventuel kriminel adfærd, da det er her den primære socialisering foregår.
Der er som sagt forskel mellem betydningerne, hvilket kan forklares ud fra at vold og ejendomsforbrydelser ofte bliver begået ved banderelationer eller pengeproblemer dvs. overlevelseskriminalitet, som kan stamme fra den sociale arv.
Hvorimod seksualforbrydelser er mere individuelle forbrydelser som ikke bliver begået pga. mangel på penge og derfor ikke stammer fra den primære socialisation.
---
Tabel 4 viser sammenhængen mellem forskellige kategorier af straf og recidiv altså tilbagefald til ny kriminalitet.
Tabellen viser altså informationer om recidiv for personer der var løsladt/færdigstraffet i 2010.
Ud fra recidivprocenten længst til højre i tabellen kan det udledes at recidivprocenten er højest for kriminelle, der har været i fængsel og er lavest for de kriminelle som kun har modtaget en bødeafgørelse.
Dette kan ses da recidivprocenten er 64% for de som har været i fængsel, hvorimod recidivprocenten er 27% for de som har modtaget bødeafgørelse.
Dette er fordi at den kriminelle i fængsel har mulighed for at socialisere med andre kriminelle, som kan have en negativ effekt på den kriminelle efter afsoning. Hvorimod en bøde ikke hjælper den kriminelle til at danne relationer i det kriminelle miljø.
Derudover har jeg valgt at beregne hvor stor en procentdel af de der får tilbagefald, som får tilbagefaldet indenfor det første halve år, det første år, de to første år, hvor mange der i alt får tilbagefald og hvor mange der ikke begår en ny lovovertrædelse.
Skriv et svar