Problemformulering
Hvordan og hvorfor har socialklasserne samt arbejdsholdene og levevilkårene ændret sig i slutningen af 1800-tallet, og hvilken betydning havde det for den samfundsmæssige udvikling med særligt fokus på arbejderklassen.
Indledning
Jeg har i min DHO at valgt et emne indenfor det moderne gennembrud, hvor jeg arbejder ud fra min problemformulering, som lyder således: “
Hvordan og hvorfor har socialklasserne og samt arbejdsforholdene/ levevilkårene ændret sig i slutningen af 1800-tallet, og hvilken betydning havde det for den samfundsmæssige udvikling.”
Denne problemformulering har jeg valgt, fordi jeg elsker at arbejde og med hvordan de forskellige socialklasserne, arbejdsforholdene og levevilkårene har en indflydelse på samfundssituationen.
I 1800-tallet, hvor industrialiseringen kom til Danmark, havde det en påvirkning på samfundet samt arbejdsforholdene og levevilkårene.
Det gjorde at samfundet oplevede urbanisering, som påvirkede den periode, som befandt sig på det tidspunkt i 1800 tallet.
Indholdsfortegnelse
Resume ……………………………………………………………………………………..2
Indledning…………………………………………………………………………………..4
Problemformulering………………………………………………………………………..4
Redegør for Bourdieus klasseteori og den samfundsmæssige situation i 1800-tallet…..4
Pierre Bourdieu………………………………………………………………………………………...4
Den samfundsmæssige situation………………………………………………………………………..5
Analyser lønningsdagen af Martin Andersen Nexø,
hvor der lægges særligt fokus på socialklasserne og portrætteringen af miljøet,
og hvordan kan det forklares ifølge Bourdieus teori og sættes i forbindelse med engelske socialister………………………………………………………………………….6
Anvendelse af Bourdieus teori i analysen………………………………………………………………8
Perspektivering af engelske socialister…………………………………………………………………9
Diskuter hvilke fordele og ulemper ved den samfundsmæssige udvikling for levevilkårene og arbejdsforholdene ifølge Bourdieus teori. ……………………………10
Konklusion…………………………………………………………………………………11
Metode…………………………………………………………………………………….11
Kilder/empiri………………………………………………………………………………12
Litteraturliste………………………………………………………………………………13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Pierre Bourdieu
Den franske sociolog Pierre Bourdieu har prøvet teoretisk at undersøge den sociale baggrunds betydning for identitetsdannelsen.
I forbindelse med det, agerer Bourdieu med tre typer kapital – social, kulturel og økonomisk. Det betyder kort fortalt at individet er styret af forskellige mængder og typer af kapital.
Det kapitalerne har af effekt er, at de er med til at danne grundlag for individets handlinger gennem livet. Det går ind under det begreb, som ifølge Bourdieu bliver kaldt habitus.
Individets habitus bliver grundlagt i socialiseringsprocessen, og skal forstås som en struktur, som ligger til grundlag for individets handlinger kan være let og svær at ændre.
I forskellige situationer er individet til dels styret af individets habitus, og det medfører til, at det vil være svære for individet at være mønsterbryder.
En af de faktorer, som Bourdieu vil med hans teori er, at den kan anvendes til at forstå en række sociale sammenhæng
- såsom hvorfor børn af lavt uddannede forældre kan have sværere ved at begå sig i fx skolen, end børn af højtuddannede forældre.
En anden faktor vi også kan forstå med Bourdieu, er hvorfor nogle mennesker indgår i fællesskaber, som kan være ubegavet. Såsom hvorfor nogle melder sig ind i rockerklubben, mens andre får en tatovering i ansigtet.
Der er også en helt bestemt pointe med hele Bourdieus teori er følgende: “Det er som er anerkendelsesværdigt et sted ikke også er det et andet sted.
Det betyder, at der er forskellige sociale felter, hvor forskellige ting ses som værdifulde. Lad mig komme med et eksempel
- hvad der er populært i Tennisklubben er ikke nødigvis populært i fængslet. Det skyldes forskellige normer og værdier.
Den samfundsmæssige situation
I 1800-tallet er der, hvor industrialiseringen begyndte at komme til Danmark. Industrialiseringen, som strækkede sig over perioden 1850-1920.
Man begyndte at anvende dampmaskinen i Danmark i 1830’erne, men det var kun i beskedent omfang.
Det endelige gennembrud kom først i 1870’erne, men der var dog nogle undtagelser i form af jernstøberiet. I 1865 og i 1890’erne opstod der større industrianlæg.
Skriv et svar