Børnearbejde | Analyse

Indledning
Børnearbejde, som vi kender det i nutidens samfund, er ikke tæt på at være det som det var i 1870-1914, nærmere kendt som industrialisering perioden.

Børn skulle allerede i en ung alder påtage sig en voksenrolle, ved at tage et arbejde tidligt, for at medvirke til at brødføde familien.

Hvorimod unge i dag har fritid og nogle har endda valgt at tage et fritidsjob, trods det ikke er et overlevelseskriterium i dagens Danmark - i dag, når unge har et fritidsjob, er det primært pga. eget behov, dvs.

luksusvarer, da ens forældre forsørger en med de mest nødvendige ting, såsom et sted at bo, mad mv.

Hvor man i industrialiseringsperioden, 1870-1914, arbejdede allerede fra 4 års alderen for at brødføde familien og have et tag over hovedet. Derudover er arbejdsforholdene meget anderledes i dag ift. dengang.

Dette bliver illustreret i to billedanalyser - “Børnearbejderne på Obels Plads i Aalborg”. Fotografiet er et dokumentarisk gruppeportræt, taget af Tromholt i 1897.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ved det faktuelle billede, altså Børnearbejderne på Obelplads i Aalborg, ses der elementer fra Laswells kommunikationsmodel, som findes relevant, da der i dette tilfælde er bl.a. afsenderen.

Afsenderen ved dette fotografi er arbejdermuseet, hvilket kommer til udtryk på billedet i hjørnet - der kan man se trykket;

“Arbejdermuseet”, hvilket understreger, det er et iscenesat billede. Billedet er sort hvidt, hvilket repræsenterer det årstal billedet blev taget i.

Billedet er taget i normalperspektiv, hvilket ofte ses ved gruppeportrætter. Børnene bliver portrætteret i totalperspektiv, hvilket ses ved at Tromholt medtager børnene i hel figur

hvor deres kropsholdninger tydeligt ses på billedet. Det ses blandt andet ved at den forreste række af børnene sidder sammenkrummet med hænderne på knæene.

De konnotationer som det faktuelle billede afgiver, er børn vurderet fra alderen 5-12. De yngste er placeret nederst, hvor de ældste kommer i anden række og bagerst.

Derudover står der også nogle yngre til venstre i billedet. Børnene udsender hver især forskellig mimik; Billedet viser de unge børn, som udfører børnearbejde i slut 1890’erne.

Nogle af børnenes ansigtsudtryk udtrykker træthed, andre børn smiler, nogle ser forundret ud imens andre ser ud til de gerne vil græde.

Man kan se, børnene er opdelt ud fra deres job; dem i hvid kan anses for at arbejde i køkkenet, eller som servanter for køkkenet.

Med hensyn til de små drenge og piger foran, ligner det at de ikke har særligt anstændigt tøj på, hvilket kan afspejle deres hårde og slidte arbejde på henholdsvis tobaksindustrien, tændstikindustrien eller tekstilindustrien.

Nogle af børnene har ikke sko på, hvilket kan være med til at repræsentere økonomien i denne periode, som var svækket i mange husstande, der netop gjorde at der ikke var råd til at investere i sko til børnene trods det hårde arbejde de udførte.

Derimod er der de fire drenge, som står oppe øverst i midten af billedet, deres positur illustrerer en form for lederstilling, som de har påtaget sig

- dette kommer til udtryk ved at deres arme er over kors, som kan give en illusion af magt - men arme over kors kan også være et tegn på et lukket kropssprog, hvor man danner et skjold.

Deres tøj er også hvidt, og det mest renlige af alle børnene. Fiktionsbilledet, familiebilledet af Hirschsprungske, er også, sammen med Børnearbejderne på Obelplads, med til at illustrere unge børn, som udfører ‘voksenarbejde’.