Indholdsfortegnelse
Du skal kort forklare hvad man forstår ved BNP – og hvordan man opgør/beregner BNP, herunder hvordan man måler væksten i Danmark. 1
Du skal kort redegøre for, hvad arbejdsudbuddet har af betydning for dansk økonomi? Forklare hvordan væksten har været i dansk BNP, og hvordan du ser en sammenhæng mellem BNP og arbejdsudbud? 1
Du skal kort beskrive de samfundsøkonomiske mål. (Målbare mål: •Økonomisk vækst • Fuld beskæftigelse • Overskud i handlen med udlandet • Stabile priser (lav inflation) • Ligevægt på betalingsbalancen Ikke målbare mål:• Udligning af sociale forskelle • Hensyn til miljøet)2
Forklar sammenhængen mellem målsætningen om Økonomisk vækst (% Stigning i BNP) og to eller flere af de andre samfundsøkonomiske mål. 3
Hvis DU kan bestemme; hvilket samfundsøkonomisk mål, skal regeringen så prioritere højst i 2021 og nærmeste fremtid? 4
Forklar hvilke områder du kan se, at regeringen prioriterer i deres fremtid for Danmark? Kan du af disse prioriteringer, se at Danmark har en Socialdemokratisk regering med ”røde ”-støttepartier? (Hvorfor/hvorfor ikke?) 4
Gør rede for hvad ideologi er og fremhæv de vigtigste forskelle på de ”klassiske” ideologier. 4
Udvælg 2 politiske partier med forskellig idelogi og: 5
Fortæl hvilke synspunkter partierne har (mærkesager) 5
Fortæl hvilken ideologi partierne er præget af 5
Fortæl hvilke fremtrædende personer som tegner partierne i medierne 5
Vurder hvor stor partiernes indflydelse er i dag i dansk politik. 5
Redegør selv, for andre relevante emner/synspunkter fra dine to valgte partier, og fremhæv gerne partiernes forskelle i deres mærkesager her de seneste 1 til 2 år. 5
Litteraturliste 6
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
BNP står for bruttonationalprodukt og er et mål for landets værditilvækst. Det vil sige BNP’ en skal forstås på den måde, at den gøres op som værdien af den samlede masseproduktion med skattefradrag af værdien af de varer og tjenester, der igennem produktionsprocessen er blevet forbrugt.
Når man skal beregner BNP’s størrelse ud, kan man benytte tre forskellige metoder. Den første er produktionens tilgangen.
Med denne metode beregner man BNP ud, ved at sige den har den samme som værdi som værditilvæksten.
Det betyder værdien af den samlede produktion modregnet værdien af de benyttede rå – og hjælpestoffer (indikeret som forbrug i produktionen).
Den anden er anvendelsestilgangen. Her regner BNP ud ved at udtrykke BNP er lig med summen af landets private og offentlige forbrug, investeringer og nettoeksporten af varer og tjenester.
Den sidste er indkomsttilgangen. Her kan man opdele BNP i de samlede indirekte skatter, såsom moms, told, afgifter på tobak og alkohol, grønne afgifter (energi og miljøafgifter), registreringsafgifter, vægtafgifter, punktafgifter, grundskyld.
Disse indirekte skatter får staten + de samlede lønindkomster + ”bruttorestindkomst og blandet indkomst.
Denne tilgang ser således på den funktionelle indkomstfordeling. Alle tre tilgange er ifølge definitionen rigtige og når frem til det samme resultat i nationalregnskabet.
Den økonomiske vækst måles ved at sammenligne BNP fra år til år. Den stiger ved alt man foretager sig i verden.
Uanset om det er noget som er gavnligt eller skadeligt. Såsom produktionen at biler, mælk, papir, men også noget helt andet som trafikulykker eller lægehjælp.
---
Arbejdsudbuddet er en af de mindst vigtige kilder i forhold til velstanden i Danmark. Den vigtigste kilde indenfor øget velstand i Danmark, er hvor meget beskæftigelse der er pr. time indenfor produktiviteten.
Dette har de økonomiske vismænd tidligere konkluderet. De beskriver produktiviteten som den vigtigste bidragsyder til stigningerne i indkomsten.
Af den grund spiller timeproduktionen den altafgørende rolle for velstanden. Der er en bredt sig en misforståelse om arbejdsudbuddet, som lyder på ”hvis arbejdsudbuddet ikke øges, så øges vores velstand ikke” det er forkert.
Når vi i Danmark har et højt produktivitetsniveau, er det bl.a., fordi vi har investeret i forsikring, uddannelse, innovation og dels den fysiske som den digitale infrastruktur.
Det store fokus på at øge arbejdsudbuddet kan komme fra, at det for politikere og økonomerne er lettere at finde svar på, hvordan arbejdsudbuddet øges, end det er at komme med politikker, der øger produktiviteten.
Men såfremt vi lader os forføre af de simple og nemme politikker, så reducerer vi vores potentiale for velstand.
Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en lavkonjunktur. BNP-væksten har igennem de seneste syv år forandret sig med over 1pct. i gennemsnit mellem den laveste og den højeste opgørelse af væksten.
Den har ændret sig fra at have været svag til at se pæn ud. De sidste fire år, viser de aktuelle tal en pæn vækst, hvor BNP er steget med gennemsnitligt 2,5 procent om året.
I forhold til de offentlig gjorte væksttal fra Danmarks statistik, viser det en markant opjustering i årene. Offentlig gjorte BNP-væksttal fra 2012 til 2018).
Skriv et svar