Beths dagbog Dokumentaranalyse

Indholdsfortegnelse
En Gribende Fortælling (Anmeldelse Af ”Beths Dagbog”)
Hvorfor Jeg-Dokumentaren?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Menneskets dybfølte trang efter anerkendelse er fundamentalt. At blive mødt med hengivenhed og positiv følelsesmæssig opmærksomhed spiller en afgørende rolle i udviklingen og opretholdelsen af ens selvtillid.

Anerkendelsen strækker sig ikke kun fra ens nærmeste, men inkluderer også samfundet omkring en. Det er netop følelsen af at blive fuldt ud anerkendt for ens sande selv, der legemliggør evnen til at føle kærlighed.

Imidlertid er selve handlingen med at "elske" kompleks, da det rejser spørgsmålet om, hvornår man virkelig elsker en anden, og om det overhovedet er muligt at elske, når man ikke har kærlighed til sig selv. Dette tema gennemsyrer dokumentaren "Beths Dagbog" fra 2006.

I løbet af et år følger vi Beth, en kvinde i midten af livet, som henvender sig til et videokamera og deler sin historie. Hun beskriver sin barndom, hvor hun var udsat for misbrug, og hvordan hun lærte at forsørge sig selv og sin alkoholmisbrugende mor gennem prostitution.

Beths livssituationer udfoldes for os; fra hendes natlige mareridt, til morgenmaden med hendes kæreste, til hendes samtaler med en solsort udenfor, og endelig til hendes modstridende besøg hos sin mor efter mange års fravær.

Ind imellem refleksioner om kærlighed, stofmisbrug og ensomhed, bliver vi præsenteret for animerede og tredimensionelle stilbilleder fra hendes tidligere liv som prostitueret og stofmisbruger.

Vekslen mellem videosekvenser og stillestående billeder bidrager til at nuancere vores forståelse af kvinden, der "kæmper for at tro på sin egen værdi"1.

Størstedelen af dokumentarfilmen er optaget med et håndholdt kamera, hvilket ikke kun øger troværdigheden, men også intensiteten i Beths beretning om sit liv.

Denne nærhed, som vi som publikum oplever, styrkes yderligere gennem brugen af nærbilleder og ultranærbilleder. Dette giver os mulighed for at komme helt tæt på Beth, ikke blot fysisk, men også dybt ind i hendes følelsesliv og de frustrationer, hun har i forhold til livet og især til sin mor.

Adskillige gange i dokumentaren bruger Beth kameraet som et direkte talerør til sin mor, som hun føler bærer ansvaret for den måde, hendes liv og psyke har udviklet sig på.

Det er klart, at Beth er præget af sin fortid som prostitueret og offer for seksuelt misbrug. Dette udtrykkes blandt andet gennem ærlige udsagn som "Jeg har ikke ondt af mig selv, men jeg har ondt i mig" (Beths dagbog), samt de billeder fra fortiden, der vises parallelt med nutidsoptagelserne.