Indledning
”Alle mennesker har jo hemmeligheder, men der nogle man nødtil, at have ud for at overleve” , udtaler Jannicks mor, Mette Nordsted med gråd i øjnene.
Dette udtaler hun i forbindelse med dokumentaren ”Mordet på Jannick” som ramte seerne for første den 14. september 2017, med instruktør Kåre Bjerglund bag rattet.
”Mordet på Jannick” har ekstravagante temaer, som mord, selvmord, transkønnethed og samfundssvigt. Disse temaer er ofte et tabu for den almene dansker og det vil dokumentaren netop gerne sætte til debat.
Så er det virkelig Jannick´s hemmelighed, som har slået ham ihjel eller er det manglende støtte fra familien? ”Nu kan jeg ikke mere” siger Jannick og bryder sammen i en alder af kun 12 år, og syv år senere bliver han fundet død.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dokumentaren begynder lige på og hårdt, og der er ingen form for indledning af emnet. Vi møder Jannicks mor med det samme og bliver kastet direkte ind i emnet, derfor har vi med in medias res at gøre.
For at øge spændingen i dokumentaren, bliver der et par gange gjort brug af det filmtekniske virkemiddel `set up and pay off".
Altså når man får en information `set up´, som der senere får en betydning for dokumentaren, her pay off. Et eksempel er kort inden vi finder ud Jannick har hængt sig selv, hvor der bliver vi fortalt, at der ligger et reb på hans værelse.
Dette spor, gør vi får en øget troværdigheden i handlingen når vi ser den, udover det også vækker en forventning om spænding og drama. Denne forventning bliver bekræftet, da han hænger sig selv .
Denne form for forsøg på afdækkelse af problemet, sammensat med en vis dramatisering, ligger også godt op til den dybdeborende dokumentargenre, som vi primært har med at gøre her.
Der er også andre dybdeborende genre træk, som f.eks. voice over . Igennem disse voice over´s er det også tydeligt, hvor sags orienteret og målrettet dokumentaren er, alt bliver undersøgt til bunds.
Skriv et svar