Indledning
Emne: Beregning af definitions mængde, nulpunkter og fortegnsvariation for polynomier, irrationelle funktioner og polynomiumsbrøker.

Indholdsfortegnelse
- Redegør for og vis hvordan man beregner nulpunkter i et polynomium i højre grad end 2. Både når der ikke er noget konstantled og når potens springer med lige meget.
- Redegør for og vis hvordan man laver en fortegnsundersøgelse for et polynomium.
- Redegør for og vis hvordan man finder definitionsmængden for en funktionstype af e
- Redegør for og vis hvordan man beregner nulpunkter for en funktionstype af e
- Redegør for og vis hvordan man laver en fortegnsundersøgelse for en funktionstype af e
- Redegør for og vis hvordan man finder definitionsmængden for en funktionstype af ln
- Redegør for og vis hvordan man beregner nulpunkter for en funktionstype af ln
- Redegør for og vis hvordan man laver en fortegnsundersøgelse for en funktionstype af ln
- Redegør for og vis hvordan man finder definitionsmængden for en funktionstype af
- Redegør for og vis hvordan man beregner nulpunkter for en funktionstype af
- Redegør for og vis hvordan man laver en fortegnsundersøgelse for en funktionstype af
- Redegør for og vis hvordan man finder definitionsmængden i en polynomiumsbrøk?
- Redegør for og vis hvordan man beregner nulpunkter i en polynomiumsbrøk?
- Redegør for og vis hvordan man laver en fortegnsundersøgelse for en polynomiumsbrøk?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ved en fortegnsundersøgelse undersøger vi om grafen ligger over eller under x-aksen, altså vi undersøger hvilke x-værdier der er lig med 0, positive og negative. Her kommer man så frem til et resultat af fortegn undersøgelsen, som kaldes en fortegnsvariation.

Her skal man dog først bruge nulpunkterne for at kunne beregne.

Nu kan man så finde globalt minimum og maksimum af den irrationelle funktion. Her udvælger jeg nogle funktionsværdier, dog er der nogle tal jeg ikke kan kvadratroden af (negative tal).

Den generelle regel til fortegnsundersøgelse er, at fortegnet skifter, når man passerer et nulpunkt. Der er dog undtagelser; hvis nulpunktet er dobbelt. Der sker da et dobbelt fortegnsskifte, hvilket er det samme som intet fortegnsskift. Dvs. fortegnet er det samme omkring et dobbelt nulpunkt