Indholdsfortegnelse
Opgave 1. Kyllingeproduktion
1. Forklar, hvorfor det er nødvendigt at anvende tørvægt for at kunne vurdere, hvor effektivt foderet omsættes i kyllingerne. Inddrag figur 1.
2. Beregn, hvor stor en andel af den føde, kyllingerne indtager, der i gennemsnit udnyttes til nettoproduktion. Vis dine beregninger.
3. Forklar, hvorfor ikke al den føde, kyllingerne indtager, udnyttes til nettoproduktion.
4. Diskuter, om resultaterne vist i figur 3, underbygger at forskellene i vægt skyldes genetisk variation mellem kyllingerne.
5. Diskuter anvendelsen af hurtigvoksende kyllingeracer i en bæredygtig global fødevareproduktion. Inddrag figur 4.
Opgave 2. Opvarmning og præstationsevne
1. Forklar, hvorfor fingrene skal bevæges mest muligt ved varmepåvirkning og holdes i ro ved kuldepåvirkning.
2. Afbild resultaterne som boksplot
3. Vurder, om resultaterne underbygger hypotesen.
4. Vælg en af ovenstående faktorer og forklar, hvordan øget muskeltemperatur kan have den nævnte effekt.
5. Forklar, hvorfor det kan reducere præstationsevnen, hvis musklerne har arbejdet maksimalt igennem længere tid under opvarmningen.
Opgave 4 – Mårhunde
1. Giv forslag til, hvorfor der fødes flest hvalpe mellem april og juni måned.
2. Giv forslag til, hvordan populationsstørrelsen af mårhund i Danmark kan bestemmes.
3. Afbild antallet af trafikdræbte mårhunde som funktion af tiden i perioden 2009-2017.
4. Forklar, hvordan man ved hjælp af genetiske undersøgelser kan bestemme, hvor en mårhund stammer fra.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi kan på figur 1, se at kyllingens foder indeholder 10% vand. Den er meget lav i forhold til afføringen som indeholder 71 % vand.
Hvis man derfor ikke tager tørvægten, kan afføringen komme til at veje mere end selve foderet.
Det er derfor vigtigt at tage tørvægten, hvis man vil have det reale svar på, hvor effektivt foderet omsættes i kyllingerne.
---
Hvis vi kigger på figuren, kan vi se at den viser en sammenhæng mellem koncentrationen af både IGF-1 og mRNA for MRF4 i deres væv og kyllingens vægtmæssige størrelse.
Vi ved at IGF-1 er et væksthormon som bliver målt i brystmusklen og at MRF4 er en transskriptionsfaktor, som jeg tænker stimulerer transkriptionen af proteiner, som dermed stimulerer muskelvæksten.
Hvis vi kigger på de små kyllinger med lav koncentration af MRF4, kan vi se at de ikke får dannet lige så meget IGF-1 som de store kyllinger.
Det må derfor betyde at der er kyllingerne har forskellige gensammensætninger, som på den måde koder for forskellige mængder af produceret protein. Så der genetisk variation mellem kyllingerne.
---
Hvis vi kigger på klimaaftryk for hvert dyr, kan det aflæses at kyllingen har det mindste klimaaftryk. Dette skyldes at kyllingen udnytter den største del af foderet til vækst i forhold til svin og okse.
Kyllingens klimaaftryk kan forbedres endnu mere, hvis man bruger Ross 308. Dette skyldes at den hurtigvoksende race, vil bruge mere af foderet til sin vækst, hvilket vil give en endnu lavere klimaaftryk.
Det må betyde at kyllingekød er den mest bæredygtige kødproduktion. Men man aldrig nogensinde kunne få 100% foderudnyttelsen, da der altid vil gå noget til respiration og afføring.
Så det vil være meget mere bæredygtigt på globalplan at spise afgrøder direkte i stedet for at fodre svin, okse og kyllinger med det.
Til sidst kan man også kigge på det etiske i anvendelsen af hurtigtvoksende kyllingeracer. Dette skyldes at disse kyllinger vokser, så hurtigt at benene og leddene ikke kan følge med og de vil derfor gå rundt med smerter inden de skal slagtes.
Det er et problem som man også bør tage med i betragtning inden man starter en sådan kyllingefarm med hurtigtvoksende kyllingeracer.
Skriv et svar