Indledning
Novellen ”Barndomsminder” stammer fra novellesamlingen ”Livs Erindringer Og Resultater”, den er skrevet af Meïr Goldschmidt i år 1877.

I novellen har han anvendt det religiøse motiv, hvilket betyder at den både omhandler noget om syndefaldet og et paradis.

Det guddommelige, og erkendelsen af at mennesket er syndigt, vægtes der højt på i teksten, hvilket også fylder meget i drengens tidlige barndom og i hans voksne liv.

Overordnet set handler novellen om en dreng, med et stort ansvar på skuldrene, som ser tilbage på nogle episoder fra sin barndom.

I novellen befinder vi os i det sociale miljø, da drengen hele tiden er omgivet af andre, såsom sine forældre eller kusinen Esther.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Haven, og forfærdet fór jeg afsted”, dette minder drengen om det han læste i biblen, da det var det samme som gud, forbød Adam.

Novellen er opdelt i tre dele, den har en begyndelse, en midt og en afslutning. I begyndelsen bliver der kort fortalt om hvor vi befinder os og hvordan drengen ser forældrene.

Midten og afslutningen af novellen, hænger på en måde sammen hvori der, opstår en konflikt, da Esther fik overtalt drengen til at tage et bid af kundskabens træ

som så medførte dem ondskab. og derfor endte med at drengen dræbte svaleungerne. Hvilket gav novellen en ”unhapy end”.

Fortælleren i teksten er en jeg-fortæller, da vi udelukkende oplever verden med drengens øjne, og vi indvies i hans følelser og tanker.

Fortælleren ser altid historiens begivenheder og personer fra en bestemt synsvinkel, hvilket i dette tilfælde er drengens.

Vi ser teksten med bagudsyn, da hele teksten stort set består af flashbacks. Novellen har brugt den panoramiske fremstillingsform, da det er et langt tidsforløb

men fortalt i kortetræk. Med det menes der at drengen fortæller om tre forskellige episoder fra sin barndom, men kort fortalt. Da fortællertiden er kortere end den fortalte tid, bliver fortællertempoet højt.