Ballade af Emil Aarestrup & Ringens Magi af Sophus Claussen

Emil Aarestrup: ”Ballade” fra digtsamlingen Efterladte Digte, 1863

& Sophus Claussen: ”Ringens Magi” fra digtsamlingen Pilefløjter, 1899

Indledning
Romantikken er perioden teksten ”ballade” er skrevet i. Romantikken som periode kendetegnes ved forfattere der dyrker følelsen, modsat oplysningstidens forfattere der dyrkede fornuften. Emil Aarestrup repræsenterer en anderledes variant af romantikkens litteratur, nemlig ’romantismen’, der fokuserer på livets skyggesider og begrebet ’det interessante’. For ham er især erotikken og døden gennemgående temaer i hans digte, det er også de centrale emner i hans digt ”Ballade”.

”Ballade” er af digttypen centrallyrik, da digtet kredser om digterens oplevelser, tanker og følelser. Derudover er det et episk digt, da der er en klar handling i digtet, beskrivelse af omgivelser og en dialog mellem de to stemmer i digtet.

Digtet er skrevet i det 19. århundrede, og bærer præg af en klassisk bunden form. Retskrivning bliver overholdt, der er en fast rytme i digtet og der er brug af romantikkens naturprægede billedsprog. Herudover følger digtet en kronologisk struktur, der er ingen brud i indhold eller stil. Digtet består af 16 strofer hvor hver strofe består af 4 vers. Hvert vers er indledt af et stort bogstav, og tegnsætning bliver overholdt. Der er derudover også enderim i digtet, hvilket er med til at give en fast rytme.

Digteren bruger gentagelser til beskrivelse af miljøet, hvor der først skrives ”Spejler sig i Søens Vove;”, (linje 6) ”Og i mine mørke Skove.” hvorefter det gentages i linje 13. Udover dette nævnes vand, skov og generelt natur ofte i digtet, hvilket er et typisk genretræk fra romantikken.

Uddrag
Digtet udspiller sig i forholdsvist konkrete rum, idet beskrivelser af miljøet omkring hovedpersonen indgår. Fx ”Knaldet sprængte Borgens Ruder, / Gjenlød i de mørke Skove” (linje 49-50)
Digter-jeget er en mand hvis kærlighed ikke bliver gengældt. Han skriver elskværdige breve til digtets anden stemme, Jomfru Else.

Den eneste beskrivelse man får af digtets hovedperson, kommer fra hende. Hun beskriver ham som ”mørk og skummel” (linje 31), og beskriver derudover, at han praler med en rigdom han ikke selv har opbygget, men som han har arvet fra faderen.” Fejgt af eders Fædres Rigdom/Lever I med stolte Fagter:/Guldets Slave, Skjønheds Slave” (linje 33-34), her ses altså faderens rigdom, og hans forfængelighed.

Hun ser ham altså som en rig, overfladisk mand der går op i guld og skønhed. Jomfru Else bliver ikke imponeret da der iblandt hans kærlighedserklæringer hele tiden er beskrivelser af hans slot og ejendommen dertil. Dette frastødes Jomfru Else af, da hun tror hans kærlighed til hende er udelukkende overfladisk og ingen dybde har. Selvom han skriver ” Elskes maa jeg, eller dræbes!” (linje 24).

Derfor sætter hun ham på prøve. Hun skriver, at hun ikke kan elske ham som han er, at han skal søge at gøre sig elskværdig. Hvilket i hendes øjne er at kunne leve uden al rigdommen. Den eneste måde han kan vinde hendes kærlighed og gøre sig elskværdig i hendes øjne, er at give den ultimative ofring, nemlig hans liv.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her