Indledning
”Opgør” og ”opbrud”. Det er de to ord man hurtigt kobler til de litteraturhistoriske perioder Romantismen og Det Moderne Gennembrud.
Romantismen var et opgør med Romantikkens skønhedsidealer. Romantikkens forestillinger om, at alt var i harmoni, Gud var i - og med alt og det danske kongerige var grønt, bølgen blå og bøgen bred.
Romantismens forfattere søgte et opgør mod dette overfladiske syn, og brugte deres litteratur til at vise, at der var ting gemt væk bag kulisserne.
Disse søgte under overfladen, og fokuserede på modsætningerne og var ikke optaget af idealiseringen. H.C Andersen viste det med eventyret Skyggen (1847) og Emil Aarestrup med digtet I en landsbykirke (1838).
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Lyt og, o Vandrer! til denne Sang; Lidt af din Vei du hidtræde - Gud veed, maaske det er sidste Gang, Du hører Livsfangen qvæde” [strofe 7 verselinje 1-4] Her læses ydermere en reference til Gud.
Digtet tematiserer det at acceptere livets gang; man fødes og man dør. Det er et digt fra romantismen, som sætter mennesket i fokus og er nysgerrig på den splittelse, der er mellem liv og død.
I stedet for at romantisere livet, som tilfældet var i Romantikken, så er det lyriske jeg ærlig, reflekterende og afklaret. Der hersker ingen naiv forestilling om, at livet efter døden er hverken det ene eller det andet; det er blot lige så naturligt som fødslen .
Samme naivitet ses portrætteres i novellen af Henrik Pontoppidan, Vandreren. I denne novelle møder læseren en ung vandringsmand, der har en forestilling om, at 1800-tallets landsbysamfund er meget bedre end 1700-tallets.
Han forbavses ved mødet med de to piger, Else og Katrine, der viser ham, at han tog fejl, og at der fortsat hersker uligheder, forskelle og uretfærdigheder i samfundet.
Vores vandringsmand er en personificering af Romantikkens idealer, og mødet med de to piger symboliserer overgangen til Det moderne gennembrud .
Skriv et svar