Indledning
Digtet "Solens Nedgang" af Emil Aarestrup, som findes i digtesamlingen Digte (1838), handler om en mand, der føler sig tiltrukket af en kvinde.
Emil Aarestrup (1800-1856) var en æstetiker, en person der lever og ånder for øjeblikkets skønhed og forsøger at fange den og give den form og mening uden at være belærende eller moraliserende.
For Aarestrup ligger den største lyst ikke i den fysiske realisering, men i den æstetiske fastholdelse af det erotiske motiv.
Han adskiller sig fra sin samtid ved at have en mere fysisk tilgang til kærligheden, i modsætning til de romantikere på den tid, der dyrkede kærlighedens åndelige side.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Når jeg'et sammenligner sig selv med solen i fjerde strofe, kan man tænke, at han overvejer, om han ligesom solen burde falde for kvindens fødder eller om han hellere burde lukke sine øjne ligesom havens blomster lukker deres blade om natten, hvilket skaber en metaforisk sammenligning.
Når vi undersøger handlingen nærmere, kan vi se, at der er seksuelle undertoner. I andet vers males der et billede af kvindens nakke, hvor håret er ved at slippe ud af frisuren, og de slanke, feminine fingre der retter det.
Håret, der slipper ud af knuden i nakken, kan tolkes som en frihedstrang, hvor håret ønsker at være løst. På den tid bar kvinder kun løsthængende hår, når de var hjemme i soveværelset.
Ifølge Freuds principper kan man sige, at det er kvindens drift, der ønsker at slippe fri, men at hendes hænder, hendes jeg, holder hende tilbage.
Aphrodite symboliserer kærlighed, skønhed og seksualitet. Det faktum, at kvindens hænder ligner en græsk kærlighedsguds hænder, kan igen symbolisere, at kvinden er et seksuelt væsen.
Fokusset på kvindens hænder og nakke er meget tidstypisk, da det var områder på kvinden, hvor der var bar hud, og hvor manden ugeneret kunne betragte kvinden.
Skriv et svar