Indholdsfortegnelse
Forarbejde
Formål
Teori
Fremgangsmetode
Apparaturer og kemikalier (materialeliste)
Databehandling:
Beregn syreindholdet i en appelsin og en citron
Diskussion (fejlkilder og usikkerheder):
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der findes flere forskellige pH-indikatorere – eksempelvis pH-meter, bromthymolblåt eller phenolphthalein (de to sidste kan dog kun konstatere om et stof er surt eller basisk, der er ingen egentlig pH-måling).
Den sidstenævnte indikator, phenolphthalein, går fra farveløs til lyserød til rød, afhængig af hvor basisk stoffet er. pH-metret er et elektronisk måleinstrument og består af to elektroder forbundet til et voltmeter der måler spændingsforskellen mellem de to elektroder.
Den ene elektrode er fast elektrisk potentil, mens den anden er fremstillet af et særligt glad der er følsomt over for oxonium. Jo højere koncentration af oxonium der er, desto større bliver potentialændringen.
På voltmeteret aflæses spændingsforskellen mellem elektroderne – man kan også læse pH-værdien direkte med den forudsætning, at man har kalibreret pH-meteret med en opløsning hvis pH-værdi er nøjagtigt kendt i forvejen.
Titrering er en kvantitativ analyse af opløste stoffer, til at bestemme en ukendt mængde eller koncentration af et stof i en opløsning. Almindeligvis udføres titrering som følgende: Først afmåler man et bestemt rumfung af en opløsning af det stof man vil analysere (titranden) - altså det stof, hvis mængde/koncentration, der skal bestemmes.
Derpå tilsættes en opløsning af et stof (titratoren) der reagerer med titranden – altså er titratoren det stod, som bestemmelsen foretages med, og dette findes i en anden væske, nemlig titrervæsken.
Koncentrationen af titratoren er nøje kendt, og ved at tilsætte opløsningen fra en burette kan man hele tiden måle hvor stort et rumfang der tilsættes.
Ved hjælp af en indikator, f.eks. den førnævnte phenolphthalein, registrerer man hvornår der netop er tilsat den mængde titrator der er ækvivalent med mængden af titrand.
Dette kaldes også for koloremetrisk titrering. Ved kolorimetrisk titrering tilsættes analyseopløsningen en pH-indikator, der skifter farve omkring ækvivalenspunktet.
Det er denne form for titrering vi gjorde brug af, da vi undersøgte citronsyreindholdet i henholdsvis citronsaft og appelsinsaft.
H3Cit + 3OH- --> Cit3- + 3H2O
Citronsyre + natriumhydroxid (0,1M) --> svag base + vandmolekyler (restprodukt?)
Egentlig er natriumionerne blot tilskuerioner, så vi vil tage udgangspunkt i OH
c (OH-) 0 0,1 mol/L
V (OH-) = 11ml = 0,011L
n (OH-) = c * V = 0,0011 mol
Skriv et svar