Indledning
”Det hvide kors på den røde bund” (side 2 linje 45), sådan beskriver vores daværende statsminister Lars Lykke Rasmussen, vores danske flag ved fejringen af 800-året for Dannebrog, på Københavns Rådhusplads, d. 15. juni 2019. Det danske flags farver er for nogen symbolik for renhed og blod.
Den hvide farve for renhed, den røde farve for blod. Det siges at Dannebrog for alvor tog sin værdi til sig tilbage i 1200-tallet, da en myte om at flaget faldt ned fra himlen under det danske korstog i Estland, og sikrede dem sejren.
Talen fra Lars Lykke Rasmussen er en hyldesttale for fejringen af 800-året for det danske nationalflag Dannebrog. Lars Lykke Rasmussen starter ud med at hilse på os læsere og lyttere til talen.
Derefter citere han noget fra en gammel hyldestsang ”flaget”, der er skrevet af en dansk jurist, forfatter og oversætter Axel Juul i 1916, under 1. verdenskrig sangen lyder således. ”Der er ingen ting, der maner; som et flag der går til tops.” (side 1 linje 3).
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Afsenderen af denne tale er den daværende statsministeren Lars Lykke Rasmussen. Som statsminister skal Lars Lykke Rasmussen fremtræde som en repræsentant for Danmark til sådanne nogle officielle fejringer.
Hermed skal han vise at han kan samle folket om Dannebrog som symbol, selvom der måske er politisk uenighed med ham og hans venstre parti. Hans forsøg på at samle folket ses tydeligt da han nævner at flaget er et vigtigt symbol ”på tværs af politik”(side 3 linje 65).
Her markere han sig som den repræsentant for danskerne han skal være, lige meget partifarve, og ikke som værende venstre-politiker. Som læser kan man se han forsøger at nå ud til hele Danmark, det ser vi på hans brug af stedord.
Han bruger ”Os”, ”Vores” og ”vi” for igen at markere at han er en del af det danske samfund. Et godt eksempel på hans markering i at være en del af det danske folk er når han nævner “Det går på halv, når vi skal herfra.
Dannebrog er med os hele livet. Folkets flag. Vores flag”(side 2 linje 24-25) her bruger han ordene ”Vi, ”Os” og ”Vores”. Han bruger disse stedord til at skabe en følelse af fælleskab blandt danskerne, inklusiv ham selv.
Man kan flere gange fornemme Lars Lykke Rasmussens politiske ståsted i talen. I Hans udtalelse om hans forbindelse med Dannebrog nævner han ”Frihed” som en af de første værdier, her ser vi en tydelig sammenligning med hans liberale venstre parti der går stærkt ind for frihed.
Hvis Lars Lykke Rasmussen for eksempel havde været socialdemokrat, havde han lagt vægt på ”fælleskab” som værende det første værdipunkt inde for Dannebrog.
Udover sine markeringer og politiske ståsted, giver Lars Lykke Rasmussen et indtryk af hans nationale følelser i talen. Han citerer ”Selv forbinder jeg det mest af alt med stolthed. En varm følelse i hjertet” (side 2 linje 52).
Med denne udtalelse sikre han at nå ud til de folk der ønsker at hylde og bevarer det gode og værdifulde i Danmark. Appellen til Patos er tydelig i en sætning som denne, da han nævner at han forbinder Dannebrog med følelser.
Dette kan tolkes som et forsøg på at vække disse vælgers opmærksomhed, eftersom han lægger så stor vægt på sin stolthed. Talen afholdes officielt og med publikum på.
Her ville man sige at de tilstedeværende er modtageren. De tilstedeværende bydes velkommen i starten af talen ”Deres kongelige højheder Kære alle sammen” (side 1 linje 1-2).
Modtageren af Lars Lykke Rasmussens tale er ikke blot publikum.
Med hans velkomst i talen siger han ”kære alle sammen”(side 1 linje 2). Dette kan tolkes som en hilsen til hele den danske befolkning. Modtageren er derfor her, både de tilstedeværende og hele den danske befolkning.
Lars Lykke Rasmussen ønsker til sidst i talen flaget tillykke med fødselsdagen. ”Tillykke til Dannebrog”(side 3 linje 77). Her ses en tydelig besjæling på han vækker flaget til live.
Denne besjæling, viser at flaget ikke bare er et flag. Flaget bliver forbundet med noget der levende. På (side 3 linje 60-61) ”Det har jeg oplevet selv på rejser. Til topmøder, på statsbesøg – og når jeg har besøgt vores udsendte soldater rundt om i verden.”.
Her ses en tydelig appel til etos. Her fremstår Lars Lykke Rasmussen mere troværdig og tillidsfuld. Dette får modtageren til at tro på, han er egnet til at tale om netop det emne.
Skriv et svar