Indledning
Mellem jul og nytår gik jeg og tænkte på de mennesker, jeg har mødt det sidste år.
Særligt to trængte sig på.
Maisha på 19 år. Farjana på 17.
To stærke unge kvinder fra Bangladesh.
I efteråret besøgte de mig her på mit kontor. De fortalte om deres hverdag i et af verdens fattigste lande. Og om deres kamp for at stoppe børneægteskaber, vold og diskrimination mod piger og kvinder.
Den kamp støtter Danmark.
Meget af det, vi tager som en selvfølge herhjemme, er ikke en selvfølge 2andre steder.
At man selv må bestemme, hvem man gifter sig med. At kvinder og mænd har samme rettigheder og muligheder. Ja, at en statsminister og to unge fra Bangladesh ordner verdenssituationen over en kop kaffe.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den nation i verden, hvor der bor flest muslimer, er Indonesien. Jeg besøgte landet i november.
Og deltog i et dialogmøde i en moské, og vi besøgte herefter en katedral på den anden side af gaden. Den muslimske stor-imam side om side med den kristne biskop.
I gensidig respekt.
Jeg vil holde fast i, at vi også her i Danmark møder hinanden med tillid og med respekt.
Vi er sammen om Danmark.
Derfor vil jeg understrege: Mit budskab i aften handler ikke om hudfarve. Ikke om religion. Det handler om at vælge Danmark til.
Den første januar tager vi fat på et nyt år med dugfriske muligheder. Og måske synes du, at jeg har været rigeligt alvorsfuld her på årets første aften.
Men jeg ser sådan på det: At tage et opgør med alvorlige problemer er i sig selv noget håbefuldt. Et løfte om, at det kan blive bedre.
Og når jeg er optaget af at løse problemerne med parallelsamfund, så er det, fordi det handler om noget større.
Det er et opgør med skel mellem mennesker. Det er et forsvar for tolerancen, friheden og frisindet.
Hvis vi fjerner bandernes arnested, så kan politiet sætte ind andre steder. Og skabe tryghed på gaderne og i hverdagen.
Hvis flere forsørger sig selv. Så letter vi presset på velfærden. Og vi har god brug for pengene. Til tryg ældrepleje. Bedre kræftbehandling. Mere forskning. Bedre infrastruktur.
Hvis vi får fat på udsatte børn i tide, så kan de uddanne sig, tage ansvar og blive en del af samfundet.
Så tænder vi ikke alene et håb for børnene. Men for os alle sammen. Et håb om et Danmark, hvor vi passer på balancen og på hinanden. Et harmonisk land. Et trygt velfærdssamfund.
Skriv et svar