Indledning
Terroren ramte Paris natten til lørdag den 14. november 2015. Dén religiøse terror som har spredt sig over flere dele af kloden.
Allerede den 14. november tog Islamisk Stat i en officiel erklæring skylden for angrebene i Paris. Et velsignet angreb på korsfarernationen Frankrig, hed det i erklæringen.
Det hed også, at så længe den franske regering fortsatte sin politiske kurs i Syrien, ville Frankrig være jihadisternes vigtigste mål.
Otte steder i Paris blev angrebet, og otte terrorister døde, heraf syv ved selvmordsbomber. Stederne i Paris var offentlige, det var cafeer, spillesteder, spisesteder, et stadion.
Det var steder for alle til glæde og underholdning. Typisk for terror slog hadet ned her. Tilfældigt, uden varsel og uden sammenhæng mellem ofre og terroristernes ønske om at beskytte det kalifat i Syrien, som Islamisk Stat havde oprettet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Rammen om menneskers liv, som på en weekend blev et mareridt. Hvor hverdag blev krig. Vi reagerer alle med forfærdelse. Og med afsky. Og med dyb sorg.
Men også ved at stå sammen. Som vi gør det her i aften”. Sproget i disse ord fra talen er inderligt og stærkt.
Det rækker langt ud over almindelig professionel taleskrivning og viser i hvilken grad, Lars Løkke Rasmussen var berørt af sit emne.
Lars Løkke Rasmussens dybe berørthed viser sig også sprogligt i hans nærmest eksistentielle søgning af kendetegn ved had og kærlighed og de former for tilværelse, som bygges op omkring modsætningerne had og kærlighed.
”Hvorfor skete det? spørger vi os selv”, sagde han i sin tale. Hans søgning førte ham frem til ord som koldblodigt, dræbe, ekstremistisk fanatisme, forbrydere, fængsel, formørket, kynisme, brutalitet og hugge et sværd for hadets verden.
Kærlighedens verden beskrev han med ord som frihed, ligeværd, forståelse, oplyst, uskyldig, demokrati, menneskerettigheder, livsglæde og lys.
Lars Løkke Rasmussen har tilsyneladende af sit hjerte forsøgt at forstå det, der skete i Paris, og denne søgning har ledt ham frem til de mange kendetegn ved de to modsatte verdener.
Toulmins argumentationsmodel indeholder begreberne påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse. Hvor påstanden er det synspunkt, som taleren ønsker tilslutning til, er belægget begrundelserne for påstanden.
Hjemlen skaber den logiske sammenhæng mellem påstand og belæg. Styrkemarkøren er udtryk, der viser, i hvilken grad taleren står inde for sin påstand.
Rygdækningen er en styrkelse af belægget. Gendrivelsen er anvendelse af modargumenter mod talerens egen påstand, og hvor modargumenterne imødegås.
Skriv et svar