Tale | Analyse | Anders Fogh Rasmussen | 10 i Karakter

Indledning
Den 4. maj 1945, befrielsesdagen. En dag som de fleste danskere kender til. En dag som fejres med lys i vinduet. Efter fem år under tysk besættelse slap Danmark fri, man blev befriet fra tyskerne.

Endelig havde Danmark den frihed, vi havde længtes efter så længe. Selvom det er lang tid siden, bliver man stadig ved med at vedligeholde traditionen.

Det lysende lys i vinduerne forbindes ikke kun med befrielse fra tyskerne, men symboliserer langt mere, nemlig frihed, fred og lighed. Men hvem er egentlig skyld i at ”befrielsesdagen” er blevet en realitet?

Et nemt svar er de allierede. Men hvis vi dykker endnu dybere, og kigger på hvilke danskere som satte et særligt aftryk under 2. verdenskrig, dukker et særligt navn op for Fogh Rasmussen.

Navnet er Flemming Juncker, en jysk helt som var en afgørende faktor for den jyske- modstandsbevægelse og undergrundshær.

Juncker bliver omtalt på flere måder under Fogh Rasmussens tale som eksempelvis ”Elefanten”, ”den sidste viking”, ”en gigant”, ”et forbillede”, ”klippen” og meget mere. Det viser hvor værdsat Juncker var og stadig er til denne dag.

Uddrag
Det fremhæver altså både besættelsesårene og deres hårdhed. Fogh Rasmussen bruger også anaforer, ”Vi skal lære af historien. Vi skal lære af vore fejltagelser” (s. 5, l. 20).

Her giver det en effekt af at Fogh Rasmussen vil vise hvor vigtigt det er vi lærer af fortiden. Det giver også en god sammenhæng og klang til talen, samtidigt med et har en fremhævende effekt.

Fogh Rasmussen gør også brug af kontraster, idet han fra linje 27-29 s. 4, kritiserer den danske elites tankegang, hylder han samtidigt Junckers tankegang.

Kontrasten fra en eliteklasse til en landmand i Juncker, det skaber dynamik og giver et overblik forskellen. Fogh Rasmussen gør også brug af retoriske spørgsmål ”For hvilken forskel skulle vi små mennesker dog kunne gøre?

Hvad skal det dog nytte? Skulle vi ikke hellere koncentrere os om vores eget? Om os selv og vore nærmeste?” (s. 2 ll. 8-9). At stille et spørgsmål hiver publikummet ind, samtidigt med at det fremhæver hans pointe.

Det skyldes at retoriske spørgsmål oftest har en selvindlysende svar (især fra afsenderens perspektiv), derfor forstærker det hans mening og det gør folk bliver lettere enig med Fogh Rasmussen.

I denne sektion stiller Fogh Rasmussen fire retoriske spørgsmål, som virkelig forstærker hans mening, men viser også tydeligt hans synsvinkel på situationen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu