Indledning
At have, at elske og at være, sådan lyder de tre centrale velfærdsbehov sociologen Erik Allardt udarbejdede. Tilfredsstillelse af disse behov er præcis hvad den danske velfærdsstat ønsker skal gøre sig gældende for alle borgere imellem.
Sker en form for fravær af velfærden blandt de enkelte borgere, kan eventuelle sociale problemer opstå.
I dokumentaren ’’Barndom på bistand’’ (2017) instrueret af Helle Rasmussen kommer vi helt tæt på følgerne af fattigdom i dagens Danmark og ikke mindst, hvordan det er at leve som fattigt barn i et velstillet samfund.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Trods dokumentarens redelighed, anvendes bestemte fiktionskoder som medfører en anelse forstærkning i forhold til fremstillingen af personerne og situationerne.
Kigger man nærmere sekvensen, på hvilket tidspunkt Nicklas og hans mor er ude at shoppe ind til Nicklas’ tid på Julemærkehjem, bemærkes det, hvordan scenerne, lyden og deres samtale er klippet sammen, så vi opfatter situation som værende anspændt.
Dialogen kan ikke nægtes sand, og konflikten seeren vidnes til er også den reelle virkelighed. Det er navnlig problematikken i forbindelse med den dårlige økonomi, der tages afsæt i.
Hele dokumentaren vinkles fra børneperspektiv og det ses klart i dette tilfælde, eftersom oplevelsen af shoppeturen efterrationaliseres på baggrund af Nicklas’ tanker og følelser.
Moren fremstår umiddelbart som skurken, personen som gøres ansvarlig for Nicklas ulykke. Et stykke inde i shoppeturen, må moren holde en pause, og vi hører hende sige ’’det lyder så groft, når jeg vælger dig fra lige nu ik’, men jeg bliver sgu også lige nød til at kunne tænke altså’’.
Der springes til et klip, hvor Nicklas udtaler sig om, at han og morens forhold ikke er som han ønskede, han siger følgende:
’’Jeg tænker tit, at når jeg ser andre familier og sådan noget at øh, at gid mig og min mor vi havde det sådan der og min mor ikke var så sur, fordi hun ikke har nogen penge’’.
Alt i mens dette står på, spiller en svag anspændt underlægningsmusik i baggrunden, som blot nærmest understøtter fremstillingen af moderen som den ’’onde’’.
Udover det, ses det hvorledes moderen konstant læsser pengeproblemerne af på sin søn, hvilket mange danskere formodentlig kan blive enige om, er at pålægge et barn unødvendige bekymringer og overvejelser.
Denne faktor har tilrettelæggeren også spillet meget på, i og med det forstærker den empati, som man gerne skulle have dannet for Nicklas.
Skriv et svar