”Ingen er blevet smukkere af at få at vide, at de er grimme”

Indledning
I denne opgave udarbejdes en analyse af kronikken ”Ingen er blevet smukkere af at få at vide, at de er grimme” med særligt fokus på sprog og argumentation. Kronikken er skrevet af Christina Ander- skov, som er en offentlig person på sociale medier.

Her deler hun billeder af og fortæller sine følgere om hverdagens strabadser, problemer og overvejelser uden filter.

Christina arbejder til dagligt i Kø- benhavns Kommune som International strategi- og bæredygtighedskoordinator og i Teknik- og Mil- jøforvaltningen.

Den 30. juni 2015 skrev Christina Anderskov kronikken ”Ingen er blevet smukkere af at få at vide, at de er grimme”, som blev delt i dagbladet information.

Formålet med denne kronik var at dele budskabet om at behandle hinanden ordentligt og vigtigheden i at stå ved hvem man er - også selvom man ikke ligner alle andre.

Kronikken tager desuden udgangspunkt i Christinas eget liv, hvor hun løbende inddrager referencer fra hun var spædbarn til hendes voksenliv.

Desuden vil læseren bemærke portrætbilledet af Christina øverst i artiklen, hvor hendes karakteristiske modermærke ses ty- deligt. Billedet gemmer hverken på flovhed eller usikkerhed, da det blot er et realistisk billede af hvordan Christina ser ud.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Christina udtrykker klart i kronikken, at hendes budskab henvender sig til voksne mennesker på side 8 linje 121-127: ”Det er her, du kommer ind i billedet. For jeg antager, at du er et voksent menneske. Det er voksne mennesker, som har gjort mig ondt, siden jeg var barn.”

For at præcisere den ønskede modtager af kronikken, er der i dette tilfælde tale om voksne mennesker som taler før de tænker.

Hun udtrykker desuden gennem ovenstående citat, at disse voksne mennesker har gjort stort indtryk på hendes personlige udvikling gennem hendes opvækst.

Det har ikke blot været en kortvarig irritation, men en langvarig plage som har fået indflydelse på hendes nuværende selvbillede.

Netop den person hun er blevet på baggrund af de mange uforskammede voksnes opførsel overfor hende, udtrykker hun ydermere på side 9 linje 200-210:

”Men du skal ikke have ondt af mig. Jeg har jo haft 39 år til at lære at håndtere mine opgivelsers respons på mit udseende.

Faktisk er jeg blevet sådan lidt af en superhelt: altid parat. Altid parat til at afværge en sårende bemærkning med et kæmpe grin eller en verbal øre- tæve.”

Dette citat er et eksempel på en klar parallel mellem modtageren og budskabet.

Formålet med denne kronik er ligeledes at fungere som en øjenåbner, så det ikke bliver en måde at behandle folk på fremover.

Det er hverken for at skabe sympati eller opnå undskyldninger, men i stedet fremhæve sårbarheden forbundet med at pointere menneskers forskelligheder.

I dette tilfælde er der særligt fokus på Christinas egne oplevelser i forhold til hendes modermærke i ansigtet. Netop dette modermærke er ikke muligt at fjerne helt, men med nyere teknik inde for laserbehandlinger, kan den røde pigement gøres mindre tydeligt.

Hendes pointe er dog, at hun ikke vil lade andres uforskammede kommentarer og hentydninger danne grundlag for, hvorfor hun skal ændre på sig selv.

Ydermere skal det ikke være andres skyld, at hun føler sig nødsaget til at ændre på dig selv for at passe ind.

Desuden finder hun det ikke retfærdigt at en udseendemæssig forskel skal ændre på folks adfærd overfor hende i situationer, som den hun beskriver på side 8 linje 159-166: ”

»Hvad er det, pigen har i ansigtet? « Moren griber fat i sit barn og trækker af sted med hende, mens hun aggressivt hvæser til pigen »Dét er, hvad der sker, når man leger med varme kogeplader«”.

I dette eksempel bliver 7-årige Christina angrebet af en voksen persons kommentar som både er stødende og usand.

Det er ikke tilfældigt, at hun inddrager dette i sin kronik, da det er et både relaterbart og troværdigt eksempel på de mange ubehagelige situationer hun er blevet sat i ufrivilligt.