Indledning
I år 2015 skrev Christina Anderskov artiklen ”Ingen er blevet smukkere af at få at vide, at de er grimme”.

Artiklen udkom den 30 juni 2015 i dagbladet Information, og artiklens emne er ”At råbe ad mennesker, som er anderledes og ikke lever op til normalen”.

Christina Anderskov blev født i august 1976 og er i dag en antropolog og specialkonsulent i Københavns Kommune.

Artiklen handler om Christina Anderskov’ historie om hendes modermærke i ansigtet, og hvordan mennesker omkring hende reagerer på hendes udseende.

Artiklen er subjektiv, da den omhandler forfatteren selv og hendes synsvikler. Hendes subjektive sproglig stil, er med til, at skabe en debat/dialog hos os som læseren, da hun benytter sig af ord som refererer til os.

Christina er meget beskrivende i sine valg af ord, da man både kan føle og se hvad hun beskriver. Hun benytter sig af ord som ”råbe” og nogle få engelske termer. I forhold til hendes valg af ord, kan man læse, at hun har et negativt syn på sine voksne medmennesker.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I myndighedernes øjne var der ikke nogen tvivl om, at Christina ville blive drillet af andre børn og opleve psykosociale problemer.

Derfor skulle hun i børnehave og socialisere, hurtigst muligt. Kommunen fik hende ind, på trods af ventelister. Dog ville hendes mor undgå, at hun skulle blive mobbet og derfor lagde hun makeup på sit barn.

”I hvert fald hvis man som forældre ønsker, at lære sit barn, at barnet ikke er godt nok, at det ikke kan elskes, hvis ikke det ligner de andre børn. Så er det bare på med baby-makeuppen, ind med flyveørerne og af med høreapparater og briller.

Men hvorfor stoppe der? Vil du give dit barn en garanti for aldrig, at blive mobbet, aldrig at stå udenfor, altid være elsket og klare sig godt og smertefrit her i livet

– en ægte lille smuksak af en prinsesse – så skynd dig at få opereret den lille, skæve næse snor- lige og for Guds skyld skær ned på babymosen, og lær dit barn at tælle kalorier, før det kan gå på potte.”

Man kan mærke Christinas vrede, grundet den måde hun skriver på. Man kan næsten høre hende sidde og sige det, med en følelse af vrede, men samtidig en følelse af, at været såret. Igen kan man mærke hvordan hendes had til voksne mennesker blev videredannet.

Christina Anderskov er god til, at give os som læser forskellige indtryk gennem artiklen. Det meste af tiden har man enten medlidenhed med Christina og ellers skyldfølelse over ens medmennesker og en selv.