Indledning
De fleste mennesker kender og elsker duften og smagen af kaffe, men det er sjældent, at folk her i denne del af verden tænker på, at det kommer fra en plante.

Selvom vi lever i en tid, hvor rejser er almindelige, har få set den eksotiske kaffeproducerende plante, der dyrkes i Afrika.

For Karen Blixen, der rejste til det mytiske land, da det var en sjældenhed, var det en stor oplevelse at dyrke kaffe på en gård og leve tæt på det vilde, men smukke landskab og folket. Hun blev betaget og forelsket i landet og dets mennesker.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Karen Blixen fastslår allerede fra den første side af sin roman, at naturen er et enormt og tilbagevendende tema: "Alt i denne natur stræber mod storhed, frihed og høj adel" (s.9). Gennem hele romanen er naturen et fast holdepunkt, som altid er til stede i hver eneste beretning.

Blixen bruger et episk beskrivende sprog, især ved at sammenligne og personificere naturen, for at udtrykke sin begejstring og fascination for den vilde, men nærmest royale natur: "Denne særlige struktur gav de stående træer en palmeagtig, bevinget silhuet eller en romantisk og heroisk holdning som en fuldrigger med sejlene givet op" (s.9).

Hendes beskrivelser vækker længslen efter denne poetisk berettede natur hos enhver læser af romanen. Religion er også et tydeligt tema i Blixens fortælling, da hendes livssyn er farvet af det.

Selvom visse ting påpeges, når hendes hjælper Kamante konverterer til kristendommen, skal han stadig have forklaret nogle ting: "Det skete af og til, at min opførsel var i uoverensstemmelse med, hvad han havde lært på den skotske mission, hvor han var blevet omvendt.

Så kom han og spurgte mig, hvem der havde ret" (s.44). Hendes tro bruges som et sammenligneligt virkemiddel gennem hele romanen for at illustrere nogle pointer om sig selv eller andre, hun ønsker at fremhæve.

I disse tilfælde bruger hun bibelske eller andre religiøse henvisninger: "En begivenhed af stort format (...) som da ærkeenglen Mikael og Lucifer mødtes: -His Darkness and His Brigthness exchanged a greeting of exstreme politeness" (s.171) og "Jeg selv var kørt forbi det to gange på samme dag, som præsten og levitten i én person (...)" (s.56).