Indledning
Russerne var ikke længere tilfredse med deres lands politiske styreform. De ønskede et klasseløst og demokratiseret styre

der skulle skabe lighed mellem de russiske borgere. Med Februarrevolutionen og Oktoberrevolutionen, der lagde grundlag for den russiske revolution

trådte russernes ønske om politiske ændringer i kraft. Zardømmet blev udskiftet med et sovjetisk styre, der trods russernes ønsker, udviklede sig til et tyrannisk enmandsdiktatur.

Denne udvikling forsøger den engelske forfatter George Orwell at gengive allegorisk i romanen ”Animal Farm”, hvor dyrene, i håb om at skabe lighed og retfærdighed mellem dem selv

opponerer mod gårdejeren med en revolution. Her opstår der mange spørgsmål, der omhandler fiktionens rolle i forhold til historie.

Kan en fortælling om bondegårdsdyr være en allegori for Sovjetstyret? Hvorfor har forfatteren valgt at skrive et værk som dette?

Og hvad betyder brugen af fiktion i historisk kontekst for vores endelige forståelse af historien selv?

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
De politiske forhold i Rusland fra 1917 til 1945 2
Russisk utilfredshed 2
Februarrevolutionen 2
Zaren abdicerer og den dobbelte magt etableres 2
Lenin vender hjem 3
Oktoberrevolutionen 3
Lenins død og Stalins overtagelse 4
Modernisering og krig 4
Analyse af Animal Farm af George Orwell (1945) 5
Introduktion 5
Litterær stil og Personkarakteristik 5
Miljø 6
Modtager og satire ”Animal Farm – A Fairy Story” 7
Vurdering af ”Animal Farm” som allegori 8
Introduktion 8
Kildekritisk analyse af Vladimir Lenins brev ”Call to Power” 8
Kildekritisk analyse af Vladimir Lenins tale ”Meeting of the Petrograd Soviet of Workers’ Soldiers’ and Deputies’” 9
Vurdering – Sammenligning af kilderne og ”Animal Farm” 10
Diskussion og undersøgelse 11
George Orwells hensigt med ”Animal Farm” 11
Diskussion: Fiktion, forståelse og historie 12
Konklusion 14
Litteraturliste 15

Uddrag
Lenin vender hjem
Den bolsjeviske partileder Lenin havde under revolutionens udbrud befundet sig i Schweiz.

Men efter aftale med Tyskland, blev han sendt til Petrograd. Da han ankom den 3. april, bekendtgjorde han en ny politik for bolsjevikpartiet.

Lenin var overbevist om, at den internationale klassesolidaritet var blevet svigtet af socialdemokratierne i de krigsførende lande, fordi de støttede deres egen interesser og borgerskabets.

Som følge af disse bekendtgørelser definerede han krigen som en kapitalistisk og imperialistisk røverkrig. Lenin mente, at fjenden ikke var tyskerne men i stedet den russiske overklasse.

Den provisoriske regering, der repræsenterede kapitalisterne og overklassen, skulle fratages deres magt, hvorefter sovjetterne skulle have magten.

Denne sovjetiske magtovertagelse kunne dog ikke ske, før bolsjevikkerne havde fået flertal i sovjetterne.

Februarrevolutionen havde marxistisk teoretisk set været en borgerlig revolution, der lagde grundlag for kapitalistisk udvikling.

Denne udvikling skulle gøre arbejderklassen mangfoldig og velorganiseret, hvorefter en socialistisk revolution skulle udføres.

Dog ønskede Lenin at springe det kapitalistiske trin over og udføre en socialistisk revolution med det samme. Lenin var stærkt overbevist om sine egne ideologiske ideer, der var baseret på marxismen.

Disse ideer, der senere skulle vise sig at være fundamentet for kommunismen, omhandlede etableringen af et klasseløst samfund, hvor al ejendom blev kontrolleret af staten og alle borgere var lige.

For Lenin virkede dette idealsamfund opnåeligt. Og til Lenins fordel tidoblede bolsjevikkernes medlemmer i løbet af 1917. Den enorme støtte til de nye politiske ideer resulterede i Oktoberrevolutionen. 11

Oktoberrevolutionen
Som bolsjevikkerne i 1917 fik flertal i størstedelen af sovjetterne i landet, blev den provisoriske regering skrøbelig.

Dette så Lenin som en mulighed, hvorfor bolsjevikkerne den 25. oktober stormede Vinterpaladset12 , hvor regeringen holdt til. Således faldt den provisoriske regering.

I 1918 havde bolsjevikkerne magten og et etpartisystem blev realiseret. Desuden vedtog en kongres af sovjetdeputerende en ny forfatning i 1918

hvor staten ændrede navn til ”Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik”. Sovjetterne blev nu kontrolleret af bolsjevikpartiet, der nu havde skiftet navn til kommunistpartiet.

Men store dele af befolkningen var stadig ikke tilfredse med sovjetmagten. Dette resulterede i en borgerkrig fra 1918 til 1920 mellem den røde og den hvide hær.