Indledning
Robinson Crusoe og Den afrikanske Farm er to berømte fortællinger, der blev udgivet i markant forskellige århundreder.
På trods af deres tidsmæssige adskillelse deler de en fælles tematik, der vakte stor interesse i det 16. og 18. århundrede: eventyret og oplevelsen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Crusoes indstilling minder meget om oplysningstiden, som bogen blev udgivet i. Mennesket stræber efter oplysning og læring gennem rejsebeskrivelser og hverdagsoplevelser.
Kulturen præges af barokhaver, hvor det naturlige holdes under kontrol. Dette ser vi f.eks. hos Holberg, der beskriver de menneskeskabte kornmarker og vinmarker som det smukkeste landskab, han nogensinde har set, mens bjergene karakteriseres som grimme.
Robinson forsøger at civilisere livet på den øde ø, og da han møder Fredag, forsøger han også at lære ham, hvordan man opfører sig i den vestlige kultur.
Robinson føler et behov for at have magten, og da frygten for at miste livet gør ham svag, vælger han sikkerheden ved at skyde løven.
Robinson beskriver den naturlige natur helt følelsesløst, men han beundrer alt, hvad han selv gør ved naturen, som f.eks. hans egen hytte og indhegning.
Han kan på ingen måde identificere sig med naturen, og når det kommer til løverne, bruger han ord som "skrækkelig uhyre", "bæst" og "væmmelig".
Karen Blixen gennemgår en forvandling i uddraget fra Den afrikanske Farm, hvor hun går fra blot at være i live til at føle sig mere levende. Lommelygten bliver et symbol på det ekstra liv, hun tilføjer til sit allerede indholdsrige eksistens.
Den lyser op og afslører en helt ny, ukendt verden. Når hun ser Afrika om natten og beskriver det, minder det meget om en oplevelse af transcendens.
Det er dog ikke den samme form for transcendens, som hun senere oplever i bogen, når hun flyver over Afrikas sletter med Denys Finch Hatton, men mere en begyndende transcendens.
Eller måske tror man, at man oplever transcendens, indtil man oplever den næste, der er mere intens og udfordrende. På den måde kan man måske kun opleve én transcendens gennem livet, og er den sidste transcendens så døden?
Skriv et svar