Problemformulering
Motivationen frembringer følgende undringsspørgsmål:
Hvorfor oplevede Danmark en kulturpåvirkning fra USA i efterkrigstiden?
Min problemformulering er følgende:
Redegørelse:
Lav en kort redegørelse for USA’s påvirkning på den danske forbrugskultur i efterkrigstiden (1945-65), med særligt fokus på danskernes efterspørgsel af amerikanske varer.
Analyse:
Foretag derefter en reklameanalyse af Toms reklame for Yankie-Bar, fra 1955 og Jolly Colas reklame, fra 1958, med fokus på reklamernes argumentation og brug af amerikanske referencer.
Vurdering:
Diskuter og vurder afsluttende, hvorfor de to reklamer benytter amerikanske referencer og danskernes forbrug generelt var påvirket af den amerikanske kultur i denne periode.
Indledning
Amerikanisering har haft en stor indflydelse samt betydning på udviklingen af det danske forbrugssamfund.
Efterkrigstiden var præget af økonomiske og kulturelle påvirkninger fra Amerika til Danmark, hvor folk oplevede en stigning i velstand, forbrug samt en øget efterspørgsel på industrivarer.
Danmarks kulturelle og økonomiske tilknytning til Amerika banede vej for nye kulturer i Danmark. Under denne udvikling kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvordan USA påvirkede den danske kultur, og hvilken effekt det havde i samfundet.
Det er også interessant at vide hvilke faktorer, der medførte til den økonomiske og kulturelle udvikling i Danmark.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Motivation 3
Problemformulering 3
Metodeafsnit 4
Afgrænsning 4
Redegørelse 5
Reklameanalyse af Toms Yankie-bar, 1955 7
Reklameanalyse af Jolly-Cola, 1958 10
Vurdering 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Bilag 16
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Amerika var dog en militær, politisk og økonomisk supermagt, der var positioneret stærkt som et masseproduceret land efter anden verdenskrig.
Amerika hjalp politisk samt økonomisk med genopbygningen af Europa med det amerikanske hjælpeprogram, Marshall-planen.
Forudsætningen for Marshall-planen var at genopbygge den europæiske økonomi, øge den europæiske produktion, lukke dollar gab mellem Amerika og Europa samt forhindre en kommunistisk samfundsomvæltning.
16 vesteuropæiske lande modtog tilbuddet om den økonomiske støtte fra USA. Danmark var et af de lande og modtog i alt 305 mio. dollars i 1948-53 af Marshallplanen.
Efterfølgende steg Danmarks industriproduktion og eksport gevaldigt, mens arbejdsløsheden faldt, og importen steg herefter.
Den økonomiske støtte resulterede dermed i, at Danmark fik højkonjunktur i omkring 1958 , hvilket medførte til en stigning i velstand, forbrug samt en øget efterspørgsel på industrivarer og hermed amerikanske varer.
Højkonjunkturen banede dermed vej for udviklingen af forbrugersamfundet i Danmark , som var bygget på det amerikanske forbillede.
Herfra opstod udtrykket, amerikanisering, hvilket betegner den markante kulturpåvirkning, som Danmark og de vesteuropæiske lande oplevede fra USA i efterkrigstiden.
Det var i form af amerikanske kulturelle strømninger, som havde en massiv indflydelse på Vesteuropa.
Amerikanerne fremstod som moderne og nyt, og Amerika blev anset som en fremtidsmodel for de vesteuropæiske lande, heriblandt Danmark.
Danskerne importerede mange varer fra Amerika samt tilpassede amerikanske skikke dansk kultur. Amerikanske kulturfænomener blev hermed implementeret i den danske hverdag samt inkorporeret i den danske kultur.
Amerika påvirkede således den danske ungdoms-, populær- samt forbrugskultur i efterkrigstiden, og det var i form af musik, film, blade, tøj, teknologi samt erhvervsliv.
Danskernes forbrugsvaner ændrede sig markant, da højkonjunkturen ramte Danmark. Danskerne fik flere penge til rådighed, og de unge udviklede især et stort forbrug og blev til en forbrugergruppe.
Ungdommen tog de amerikanske strømninger til sig, og de unge blev inspireret af amerikansk musik, film, tøj og sprog. De unge indførte amerikanske begreber i deres ordforråd, heriblandt ordet teenager.
Mange unge så film og lyttede til musik af amerikanske ikoner, og her indgik musik af Elvis Presley samt film med Marilyn Monroe.
Ungdommen var også fascinereret af jazzmusik og oprettede jazzklubber, hvilket blev til et koncept om en selvbevidst ungdomskultur.
Derudover købte de unge amerikanske varer, såsom Coca-Cola og tyggegummi, og de læste om deres amerikanske idoler i danske billedblade.
De unge fik desuden modeinspiration fra deres amerikanske idoler via. billedblade, og der opstod nye modefænomener.
Markedet henvendte sig kraftigt til unge, og reklamer blev således rettet mod ungdommen, da de unge blev anset som en forbrugergruppe.
Den kulturelle elite frygtede dog for, at de forstærkede amerikaniseringstendenser ville påvirke ungdommen negativt , og der opstod dermed en diskussion om, hvorledes amerikanisering var kulturimperialisme eller et kulturmøde.
Skriv et svar