Indholdsfortegnelse
Opgave 1: Alzheimers sygdom
1. Angiv, hvilken enzymgruppe β- og γ-sekretase tilhører. Begrund dit svar.
2. Forklar, hvorfor mængden af sAPPβ kan bruges som et mål for dannelsen af betaamyloid-peptid-klumper. Indrag figur 1.
3. Skriv en konklusion på grundlag af resultater, vist i figur 2.
4. Beregn allelfrekvensen for allelen A673T i den danske befolkning. Vis dine beregninger.
5. Vurder i hvilket af de nordiske lande, der er bedst beskyttelse mod ophobning af betaamyloid-protein i hjernen.
Opgave 2: Regulering af puls
1. Forklar den biologiske baggrund for resultaterne. Inddrag figur 2.
2. Skriv en biologisk begrundelse for gymnasieelevernes hypotese
3. Afbild resultaterne af gymnasieelevernes målinger som boksplot.
4. Vurder, om resultaterne bekræfter hypotesen om, at hvilepulsen er lavere hos trænede personer end hos utrænede personer.
5. Giv en mulig forklaring på, at ikke-rygernes puls falder hurtigere end rygernes det første minut efter arbejdets ophør.
Opgave 4: TRPV1 og capsaicin
1. Beskriv receptorproteinets struktur. Inddrag figur 2.
2. Forklar, hvilken betydning det har for aktivering af TRPV1, at capsaicin er fedtopløselig. Inddrag figur 3.
3. Forklar, hvorfor indtagelse af capsaicin resulterer i følelsen af smerte. Inddrag figur 3.
4. Forklar, hvorfor en nedregulering i antallet af TRPV1 kan medføre nedsat følsomhed for smerte.
5. Skriv en konklusion på grundlag af resultaterne, vist i figur 4.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1. Angiv, hvilken enzymgruppe β- og γ-sekretase tilhører. Begrund dit svar.
Enzymer er proteiner. De kan beskrives som biokemiske katalysatorer, idet de er med til at nedsætte aktiveringsenergien ved nogle processer.
De katalyserer på den måde, at de har et active site på overfladen. De to enzymer vist på figur 1 nedbryder proteinerne under optagelse af vandmolekyler og derved spaltes store molekyler til små.
Denne måde at spalte på kaldes hydrolyse, og derfor tilhører β- og γ-sekretase enzymgruppen hydrolaser.
2. Forklar, hvorfor mængden af sAPPβ kan bruges som et mål for dannelsen af betaamyloid-peptid-klumper. Indrag figur 1.
Det ses på figur 1, at ved hvert sAPPβ, der dannes, kan der blive dannet ét beta-amyloid- peptid. Det vil sige, at hvis man kender mængden af beta-amyloid-peptider der er i en beta- amyloid-peptid-klump
kan man bruge koncentrationen af det producerede sAPPβ som et mål for, at vide, hvor mange af beta-amyloid-peptid-klumperne, der bliver dannet.
3. Skriv en konklusion på grundlag af resultater, vist i figur 2.
Det ses på figur 2, at celler, der ikke er muterede, indeholder omtrent 18 ng/mL sAPPβ.
Ligeledes ses det, at de celler, der har udskiftet alanin med threonin, A673T, indeholder omtrent 10 ng/mL sAPPβ.
Denne mutation er bevis for, at en mutation kan være en begrænsningsfaktor for dannelsen af sAPPβ. Derimod, hvis vi betragter de celler, der har udskiftet alanin med valin, A673V
så er koncentrationen af sAPPβ langt større end i de to andre tilfælde, også selvom der her er tale om endnu en mutation i position 673.
Her ses nemlig en koncentrationen på ca. 57 ng/mL sAPPβ, hvilket er over fem gange mere end den anden mutation i position 673.
Figur 2 viser os altså, at nogle mutationer fremmer eller hæmmer koncentrationen af sAPPβ, hvilket vil sige at disse mutationer også kan virke fremmende eller hæmmende på Alzheimers sygdommen.
Dette kan formentlig skyldes de forskellige typer af proteinet kan binde på forskelligvis med β- og γ-sekretase. Man kan da formode, at mutation A673T har sværere ved at binde enzymerne
hvilket betyder, at koncentrationen af sAPPβ er lavere. Ligeledes er det modsatte gældende for A673V, der formentlig har lettere ved at binde dem.
4. Beregn allelfrekvensen for allelen A673T i den danske befolkning. Vis dine beregninger.
For at beregne allelfrekvensen er det oplagt at anvende Hardy Weinberg loven, der siger, at p! + 2pq + q! = 1. Her er p den originale allel, mens q betegner allellen A673T.
I loven vil p2 så betegne antallet af individer, der er homozygote for den originale allel, mens q2 vil betegne antallet af individer, der er homozygote for allellen A673T. Ligeledes gælder det, at q + p = 1.
I opgaven får vi af vide, at 3487 danskere ikke var homozygote for allellen A673T, men én var heterozygot.
Derved kan vi bestemme, at dette er gældende ved 2pq, hvorfor vi bruger denne beregning til at finde frekvensen af heterozygote danskere.
Skriv et svar