Indledning
Hverdagen i 1940’erne er hård; pengene rækker ikke altid langt når man har for lidt af dem, dagene er ens når de bliver brugt på det samme og timerne er mange, når kun få af dem er brugt i selskab med dem man elsker.
Et samfund presset af ulighed, ensomhed og stålsatte normer for hvordan, uden råderum til spørgsmål om hvorfor, skaber kasser der ikke er ment for alle – kasser som folk lider i, når de bliver presset ind i dem.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi får af vide at barnet ikke er meget mindre end moderen, (side 21, linje 23) og at hun er mager som en syg hund, fordi hun bruger hele dagen på at sørge for sig selv.
Hendes stemme er ru ligesom en drengs der er gået tidlig i overgang, hendes ben er lige og lange, (side 26, linje 15) og hun har et lille og uendelig bekymret ansigt
en spids hage og en grå og usund hud. (side 21, linje 25-26) Kun hendes alvorlige mørkeblå øjne lyser - hun har et stygt ansigt.
Vi får af vide at moderen har et blegt og sødt smil, smalle plukkede øjenbryn, et meget sminket ansigt, afbleget hår med en mørk ubestemmelig farve i bunden og som også er uden glans
ligesom hendes nærsynede øjne. Hun har røde læber og kinder, hun har eyeliner på, også har hun også tynde øjenvipper og rappe hænder.
Barnet har et stort savn til moren, og er rigtig bange på hendes vegne, men barnet klarer jo egentlig det meste selv, så det er følelsesmæssigt at hun har brug for hende.
Hun vil heller ikke have at moren synes dårligt om hende, så hun er rigtig bange når moren opdager at hun holder morens pung.
Skriv et svar