Indledning
Vi har til hensigt at udforske forskellige teorier om puffere. Når puffere fremstilles ved at kombinere en svag syre og dens korresponderende base i omtrent lige store mængder, forventer vi, at de vil være effektive mod pH-ændringer.
En puffers pH-værdi bør kun ændre sig minimalt ved tilsætning af en smule syre eller base og bør heller ikke ændre sig ved fortynding.
Vi har allerede udforsket nogle aspekter af dette og specifikt fokuseret på følgende områder:
- pH-stabiliteten af pufferopløsninger ved tilsætning af syre eller base.
- den optimale blanding af ingredienser for at opnå den bedste puffervirkning.
- pH-stabiliteten af pufferopløsninger ved fortynding.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Teori
- Puffer
- Ph
- Sikkerhed
- Natriumhydroxid
- Saltsyre
- Reaktionsskemaer
Materialer
- Apparatur
- Kemikalier
Metode
- Forsøg a – Symmetrisk Puffer
- Forsøg B – Ikke-Symmetrisk Puffer
- Forsøg C – Fortynding
Resultater
Resultatbehandling
- Forsøg a
- Forsøg B
- Forsøg C
Diskussion
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Her kan man observere forskellen i pH-værdiernes stigning og fald i de forskellige forsøg afhængigt af tilførslen af syre eller base.
Den mest markante forskel ses ved syretilsætningen, hvor faldet i pH-værdien ved den ikke-symmetriske puffer er fire gange større end faldet ved den symmetriske puffer.
Dette skyldes delvis den lille mængde af base, som er til stede og faktisk helt forsvinder ved tilsætning af 10 mL syre. Forskellen kan stadig observeres ved basetilsætningen.
Desværre oplevede vi en fejl i forsøg 3, men som jeg nævnte tidligere, ville det have været et perfekt forsøg, hvis vores første puffer havde været i overensstemmelse med teorien.
Dog starter de øvrige resultater med en pH-værdi under den forventede værdi og stiger til sidst betydeligt i forhold til den enkle fortynding.
Den stiger først med 0,08 og derefter med 0,23. Dette er en stor stigning til sidst, men det kan skyldes visse unøjagtigheder.
Fejlkilderne i dette forsøg vedrørende apparaturet inkluderer pH-meteret, som kan være dårligt kalibreret og altid have en fejlmargin.
Ellers er der kun os mennesker som den største fejlkilde, der kan blande forkerte ting eller måle forkerte mængder af.
Men jeg synes stadig, vi opnåede et acceptabelt resultat sammenlignet med teorien. Dog undrer det mig, at vores afvigelser med den symmetriske puffer er på et højere niveau end med den ikke-symmetriske.
Konklusion
De tre ting som vi skulle undersøge i dette forsøg var:
- pufferopløsningers pH-stabilitet ved tilsætning af syre eller base.
- det blandings forhold, der giver størst puffervirkning.
- pufferopløsningers pH-stabilitet ved fortynding
Baseret på vores resultater passer teorien godt til vores observationer. En puffer er effektiv til at modvirke pH-ændringer, og det er tydeligt, at den symmetriske puffer er den bedste til dette formål.
Hvis vores ikke-symmetriske puffer havde haft hovedsageligt base i stedet for syre, ville resultaterne i forsøg b have været anderledes.
Når der tilsættes base, ville syredelen blive meget lille og til sidst forsvinde helt, hvilket ville resultere i en markant stigning i pH-værdien.
Skriv et svar