Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Fremgangsmåde
1. Måling af vitalkapacitet.
2. Måling af åndingsfrekvens (alle).
3. Måling af højden
- Fejlkilder
- Resultater
- Hypotese
Resultatbehandling
1. Indtegn vitalkapaciteten som funktion af højden. Indtegn den bedste rette linje og kommenter tendensen.
2. Kommenter din egen vitalkapacitet i forhold til normalen
3. Kommenter din åndedrætsfrekvens i forhold til normalværdier.
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål
Opgavens formål er at undersøge åndedrætssystemnet ved at måle åndingsfrekvens og vitalkapacitet og hvilken påvirkning højden har på vitalkapaciteten.
Teori
Åndedrætsfrekvens måles ved at tælle det antal gange man trækker vejret på et minut, oftest er dette mellem 12-16 gange.
Åndedrætsfrekvensen stiger ved hårdt fysisk arbejde op til 29-30 gange pr minut. For hver indånding trækkes der luft ned i lungerene, en enkelt indånding består ofte af omkring en halv liter luft.
Åndedrætsfrekvensen bruges til at udregne lungeventilationen som er den samlede mængde luft man ventilerer pr minut
og udregnes ved at gange åndedrætsfrekvensen med åndingsdyben. Afhængig af vægt og højde ligger lungeventilationen i hvile på 16-18 liter pr minut.
Hårdt fysisk arbejde kan få den maksimale lungeventilationen op på 80-180 liter pr. minut, i takt med at åndedrætsfrekvensen og åndingdybden øges.
En person i god form vil have en højere maksimal lungeventilation da mellemgulvsmusklen styrkes ved megen træning.
Den maksimale mængde luft ved udånding efter en maksimal indånding kaldes vitalkapacitet, som måles i liter og afhænger af personens højde.
Den mængdeluft der forbliver i lungerene efter en maksimal udånding kaldes for residual-volume. Når residual-volumen plusses med vitalkapaciteten fås lungens total volumen.
Skriv et svar