Indledning
Når jeg har kigget gennem danske aviser, har jeg lagt mærke til, at der i stigende grad er kommet fokus på det kinesiske kommunistiske styres totalovervågning af dets borgere.
Artikel efter artikel portrætterer, hvordan Kinas borgere bliver overvåget dag og nat. Det er som at læse en gyser-bog, der beskriver et mørkt fremtidsscenarie, hvor karaktererne befinder sig i et uønskeligt samfund -et dystopisk samfund.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Helt modsat den utopiske fortælling ”År 2061” lever hovedpersonen i den populære dystopiske roman ”1984” skrevet af George Orwell i 1948, i et univers, hvor frygten for den totalitære stat overskygger alt.
Ved hjælp af overvågning og deindividualisering af partiets medlemmer, nedbryder staten personernes livsglæde.
Her leves i konstant frygt for at blive fanget i at tænke eller udtrykke holdninger modsat den totalitære stats. Romanen beskriver derfor et fremtidigt samfund uden håb og livslyst.
Ved første øjekast har utopi og dystopi meget tilfælles. At kritisere nutidens samfundstendenser er noget, begge genrer gør, ved at fremhæve et ekstremt samfund.
Dog er der klare forskelle. En utopi peger frem mod en ønsketilstand, det ”ideelle” samfund præget af lighed, frihed og enighed, hvorimod en dystopi giver et skræmmebillede af samfundets fremtid præget af disharmoni og undertrykkelse af mennesket.
Skriv et svar