Indledning
I 1950'ernes slutning og 1960'ernes begyndelse gennemgik jazzen en eksplosiv udvikling. Jazzmusikken begyndte at udforske nye retninger, og en af de centrale figurer inden for jazzens udvikling var Miles Davis.
Med udgivelsen af "Kind of Blue" i 1959 indførte Miles nye toner i udviklingen af modaljazzen. Selvom Miles allerede var anerkendt på dette tidspunkt, fik han et imponerende comeback med albummet "Kind of Blue" og den helt unikke form for jazzmusik.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Kort om Jazzens udvikling fra Cooljazz til Modal, Free og Fusionsjazz.
Præsentation af Flamenco Sketches og So What.
Flamenco Sketches: (partitur/noder er vedlagt billag 1 med indtegnet skalaer bilag 4
Musikeksempel 1 Formskema efter So What)
A) Solo/improvisationsstykke af trompet (Miles Davis) 24 takter
B) Solo/improvisationsstykke af Tenorsaxofon (John Coltrane) 24 takter
C) Solo/improvisationsstykke af Altsaxofon (Julian ”Cannonball” Adderly) 28 takter
D) Solo/improvisationsstykke af Klaver (Bill Evans)
E) Solo/improvisationsstykke af Trompet (Miles Davis) 22 takter
Analyse af So What: (noderne/partituret vedlagt bilag2 Musikeksempel 2) Formskema på næste sider.
Trompetsolo
Solo af Altsaxofon
Solo af Klaver
Solo af Bas
Takt 274-281 D-Dorisk og Eb-Dorisk
My Ship fra pladen Miles Ahead
Analyse af My Ship: (Noder/Partitur, vedlagt som bilag 3 Musikeksempel 3 )
Konklusion
Litteraturliste/ Kildeangivelse
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
B) Solo/improvisationsstykke af Tenorsaxofon (John Coltrane) 24 takter
Takt 29-32: Dmaj7, D-dur. Coltrane starter med at spille en D-dur-skala, hvilket fastlægger tonearten.
Derefter bevæger han sig ind i det, vi kan kalde det første motiv eller figur. Han spiller tre forskellige figurer i sin solo med nogle variationer.
I slutningen af takt 32 spiller han en node, der næsten glider fra et Bb til et H, hvilket fører ham over til den næste toneart og det andet motiv.
Takt 33-36: Bb7sus4, Bb-mixolydisk. Her spiller Coltrane sit andet motiv fire gange med nogle variationer.
Takt 37-40: Cmaj7, C-dur. Her spiller han sit tredje motiv med nogle variationer. I takt 40 spiller han et H, som han holder, og efter en kort pause markerer han det næste akkordskift ved hjælp af en E-frygisk skala.
Takt 41-48: E7b9b6, E-frygisk. Coltrane gentager ikke rigtig nogle motiver, og hans solostykke er mere frit. Dog er der en antydning af et motiv i takt 45.
I takt 46 dukker den tvetydige terts op igen, og han bruger den anden form af frygisk skala, hvilket giver en spansk karakter.
De enkelte toner farver lydbilledet og klangen overraskende meget. I takt 48 spiller Coltrane en hurtig opadgående frase, der indikerer modulationen og præsenterer A-dorisk.
Skriv et svar