Indledning
I februar 1848 fandt en ny revolution sted i Paris, som satte enevældige fyrster over hele Europa under pres.
Chokbølgen nåede ligeledes til Danmark og den nytilkomne kong Frederik VII, som forberedte sig på at afgive den enevældige magt.
Processen blev fremskyndet, da den slesvigske og holstenske stænderforsamling i marts forlangte en demokratisk forfatning for et samlet Slesvig-Holsten, samt optagelse i Det tyske Forbund.
Dette ledte til optøjer i København, og den 21. marts indtog et stort folketog Christiansborg og krævede, at kongen skulle afsætte den daværende regering.
Frederik VII opgav reelt sin enevældige magt, og en ny regering bestående af nationalliberale medlemmer tog over.
Indholdsfortegnelse
Indledning:
Hvordan påvirkede 1800-tallets samfundsudvikling befolkningens arbejdsforhold, og hvilken betydning fik industrialiseringen for deres levevilkår?
Hvilken politisk debat var der om regeringen samt arbejderens situation i slutningen af 1800-tallet?
Konklusion:
Metode:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I sidste halvdel af 1800-tallet skete der drastiske ændringer i dansk politik.
Blandt andet havde socialismens foregangsmænd, Louis Pio og Karl Marx, stor indvirkning på danskernes arbejdsforhold.
Pio dannede i 1871 det første socialistparti, som allerede havde 9.000 medlemmer året efter. Han udgav avisen “Socialisten”, hvori han fremsatte sine synspunkter:
“Når man, som det er tilfældet i fabrikslande, at børn sættes til arbejder, hvorved de legemligt og åndeligt ødelægges - man kan godt kalde det mord - da er der ingen, der har lov til at tillade det
hverken forældrene eller fabriksherren eller nogen som helst i samfundet.” Han kritiserer kapitalisterne, og mener, at alle bør have de samme rettigheder.
Pio kaldte under en murerstrejke i 1872 til demonstration på Fælleden. Trods politiforbud mødte de oprevede folkemængder op, hvilket resulterede i, at Pio og andre ledere blev fængslet.
Arbejderbevægelsen blev hentæret for en periode, men kom snart i gang igen under ledelse af håndværkersvende.
Gennem 1870’erne blev der desuden oprettet en række fagforeninger, og i 1889 blev De samvirkende Fagforbund dannet.
Samtidig gik arbejdsgiverne sammen om at organisere Dansk Arbejdsgiver - og Mesterforening i 1898. Danske arbejdere begyndte altså nu at stille nye krav til arbejdsmarkedet.
I 1899 arrangerede jyske snedkere en strejke, med henblik på at få udbetalt mere i løn. Som noget nyt forhandlede man sig frem til en ny overenskomst, men da snedkerne forkastede den, blev der erklæret lockout.
Skriv et svar