Indholdsfortegnelse
Hvad forstår man ved ”en stand”? Og hvilke stænder havde man?
1. Adelen
2. Gejstligheden
3. Borgerskabet
4. Bønderne

Fordele og ulemper ved enevælde
- Fordele:
- Ulempe:

Den enevældige kongemagt – kongeloven 1665
- Positive ting ved teksten:
- Negative ting ved teksten:

Frederik III

Filosofiske strømninger

Filosoffer i den filosofiske strømning

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I Enevælden var samfundet et stændersamfund. I et stændersamfund bliver man født ind i sin stand. En stand var en form for juridisk kategori

hvor de forskellige sociale klasser blev fremvist. Disse sociale klasser blev også kendt som stænder. Der var fire forskellige stænder:

---

Under Frederik d. 3. gik Danmark fra at have et valgkongedømme til arvekongedømme. Et valgkongedømme betød, at det var adelen og den højeste i stand valgte, hvem der skulle være Danmarks konge.

Et arvekongedømme betyder, at kongens magt går i arv i den samme familie. Kongefamilien blev set som værende valgt af Gud. Her havde Gud og religion en vigtig rolle i samfundet.

Der blev afholdt et stændermøde, hvor borgerstanden, adelen og de gejstlige var med. Til dette møde blev det aftalt, at kongen var den højeste og at man var fuld forpligtet til sin konge. Her blev der aflagt en ed til kongen.