Indledning
Til folkeafstemningen d. 23. juni 2016 blev det afgjort, at Storbritannien skal forlade EU. Denne SRO opgave består af en redegørelse, analyse, diskussion og konklusion.
Redegørelsen tager udgangspunkt i tre hypoteser, der forklarer vælgeradfærden af valgresultatet ved Brexit-afstemningen.
I analysedelen tages der udgangspunkt i Theresa Mays ”Florence speech about Brexit” ved at lave en retorisk analyse af talen.
Desuden diskuteres der mellem tre tekster omkring hvilke konsekvenser Brexit vil have for Storbritannien.
Diskussionen tager også udgangspunkt i nogle af hypoteserne fra redegørelsen. Konklusionen tager udgangspunkt i de resultater, der er fundet frem til i redegørelsen, analysen og diskussionen.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 4
2. Redegørelse 4
2.1. Hypotese 1 – Alder 4
2.2. Hypotese 2 - uddannelsesniveau 5
2.3. Hypotese 3 – center-periferi 5
2.4. Delkonklusion 5
3. Analyse 6
3.1. Præsentation 6
3.2. ”Rhetorical pentagon” 6
3.3. ”Features” 6
3.4. ”Functions” 7
3.5. ”Modes of appeal” 8
3.6. Delkonklusion 9
4. Diskussion 9
4.1. Præsentation 9
4.2. Økonomi – center-periferi 10
4.3. Suverænitet og magt 11
4.4. Fremmedarbejdere og lavt lønnede jobs 11
4.5. Delkonklusion 12
5. Konklusion 12
6. Litteraturliste 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
2.2. Hypotese 2 - uddannelsesniveau
Ud fra figur ”of the 30 areas with the” tyder det på, at uddannelsesniveau også er en afgørende og vigtig faktor for valgresultatet ved Brexit-afstemningen
da 28 områder ud af 30 områder med lavt uddannede vælgere har stemt for at forlade EU. En forklaring på de lavt uddannedes vælgeradfærd kan forklares af Rune Stubager
som har undersøgt hvor skillelinjer går i dag. Ifølge Stubager støtter de lavt uddannede højreorienterede partier, da de har autoritære værdier og har en meget skrap og hård holdning over for indvandrer.
Dette skyldes, at de lavt uddannede føler at deres jobs er truet på baggrund af den frie bevægelighed og de åbne grænser i EU.
Lavt uddannede har typisk lavtlønnede jobs, som migranter typisk også tager. Hvis man tager udgangspunkt i rational-choice-modellen, fokuserer de lavt uddannede vælgere på deres egne interesser og derfor stemmer til egen gavn.
Ved at stemme ”leave” opnår de lavt uddannede vælgere deres mål, om at indvandringen skal formindskes, og på den måde kan de øge deres jobmuligheder.
2.3. Hypotese 3 – center-periferi
Valgresultatet af Brexit-afstemningen ser ud til at være præget af bl.a. center-periferi mønsteret i Storbritannien ud fra figur ”how Leave won the referendum”
da 40,1% af vælgere, der bor i storbyen, London, stemte ”leave”, mens 59,3% af vælgere, der bor i udkanten, West Midlands, stemte ”leave”.
Dette mønster kan bl.a. forklares af den sociologiske model, der forklarer at en vælgers vælgeradfærd skyldes den sociale og økonomiske gruppe, som vælgeren tilhører.
---
3.1. Præsentation
Theresa Mays ”Florence speech about Brexit” handler om Storbritanniens udtræden af EU.
May tror på et nyt fremtidigt forhold og samarbejde mellem Storbritannien og den Europæiske Union, der har til fordel for de britiske og EU- borgere.
3.2. ”Rhetorical pentagon”
Theresa May argumenterer for sine synsvinkler i ”Florence speech about Brexit” ved at bruge en række retoriske virkemidler.
Af den grund giver det mening at lave en retorisk analyse for at finde ud af præcis hvordan hun formår at udtrykke sin holdning og sit budskab.
Hvis man starter med ”the rhetorical pentagon”, er afsenderen Theresa May, som er den britiske premierminister og lederen af Det Konservative Parti.
Talen har forskellige modtagere, som først og fremmest er EU, da May foreslår et samarbejde med EU.
Dernæst er modtagerne af talen også det britiske folk, da hun henviser til den britiske befolkning ved at bruge ord som ”we” og ”our” , hvilket skaber en form for fælleskab og sammenhold.
Emnet er Brexit og Storbritanniens fremtidige forhold til de europæiske allierede lande. Mays intention er at overbevise modtagerne om at have et samarbejde mellem Storbritannien og EU.
Sproget i talen er formelt samt forståeligt talesprog for en befolkning, der består af bl.a. lavt uddannede.
Premierministeren, May, bruger nemlig træk fra formelt sprog som lange sætninger, korrekt grammatik og ingen sammentrækninger. Alligevel er der også træk fra talesprog som gentagelser og korte sætninger.
Skriv et svar