Indledning
Har du nogensinde tænkt over, hvordan vi danskere ville agere, hvis vi blev set på, som folk med anden etnisk baggrund bliver set på i Danmark?
Dette sætter Christina Hagen i perspektiv på side 18 i hendes digtsamling White Girl. I digtet møder vi en dansk pige, som sidder i en bus i et fremmed land, hvor hun føler sig uønsket.
Selve digtsamlingen udkom i 2012 og er baseret på 34 digte eller såkaldte postkort, som er skrevet af hvide mennesker, der rejser verden rundt og besøger alternative og nye kulturer.
Særligt ved denne digtsamling er sprogbrugen, temaerne og den måde lyrikken spiller ind, hvilket også er nogle af hovedpunkterne i denne analyse.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digtet på side 18 er atypisk i form af dets ydre komposition. Der er netop kun gjort brug af en hel strofe på 25 linjer, hvor verslinjerne er relativt lange.
Verslinjerne slutter med et endestop, som markeres med enten komma eller punktum. Vi ser en tydelig form for tegnsætning hvorimod, hvis ikke den havde været der, havde sproget været endnu svære at forstå for os som læsere.
Der er heller ikke stort begyndelsesbogstav ved starten af hver verslinje, udover hvis det er efter et punktum og af den grund giver mening.
Der optræder heller ikke ord med kursiv eller store bogstaver, når ikke det passer ind. Der leges således ikke ligefrem med det visuelle på side 18, og det er en relativt formløs poesiform, hvor digtet ikke er sat op efter regler.
Dog er der fast ryg både i venstre og højre side af digtet, hvilket får det til at se overskueligt ud. Nogle af digtene er skrevet med en skrivemaskine, mens andre er skrevet med håndskrift.
Dette bærer præg af, at hun får nogle forhastede følelser og aggressioner, som bare skal ud på papir med det samme. På den måde ses sproget og tematikken også i den ydre komposition.
En anden ting, som gør digtene atypiske, er sproget. Den lyriske stemme benytter sig af infinitivformen af verber (eks. linje 1) og en ukorrekt brug af artikler (eks. linje 11), samt forkert brug af syntaks.
Den ukorrekte retskrivning er med til, at få den lyriske stemme til at virke barnlig samt ubegavet. Der leges således med sproget, men på en mindre elegant måde.
Skriv et svar