Indledning
Vi er kortvarigt smukke her på jorden. Sådan lyder titlen på den skønlitterære roman af den Amerikanske- Vietnamesiske forfatter Ocean Vuong.
Med 6 sølle ord, formår Vuong at vække min interesse, mere skulle der ikke til. Jeg dykkede bogstavlig talt ned, med hovedet først i hans skønne og hjerteskærende skønlitterære roman. Ved nærmere eftertanke, var bogen et ret dyrt impulskøb.
For jeg må ærgerligt indrømme, at jeg ikke har fået læst den færdigt, selvom jeg købte den for 4 måneder siden. Det skyldes, at jeg lige såvel som alle andre, har en super travl hverdag.
Til sommer får jeg nemlig hue på, så skønlitteratur er noget af det sidste jeg prioriterer indtil da. Det har jeg netop valgt at gøre, fordi jeg ikke kan se et fagligt udbytte med det, nu og her.
Nu tænker du sikkert, at jeg er mega ubegavet og skør, hvis ikke jeg kan se det skønne i skønlitteraturen.
Til gengæld kan jeg spørge dig, hvad får vi egentligt ud af at læse skønlitteratur? Og hvad kan vi egentligt bruge litteratur til?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Disse tre grunde til at vi læser litteratur, er nok de mest identificerbare grunde. Som jeg tidligere kom ind på, så blev jeg med det samme påvirket af Vuongs roman:
”Vi er kortvarigt smukke her på jorden”. Jeg blev kort sagt følelsesmæssigt gennemtæsket i de første syv kapitler.
Derfor kan man argumentere for, at vi i den grad også læse for at få det værre, hvilket også er Brinkmanns grund nummer fire6.
Det personlige møde skønlitteraturen, som får en til at besidde uvante følelser, er noget vi ikke skal underkende. På et mere abstrakt plan, har vores biologi også indspil i hvorfor vi læser.
Når jeg tænker over det, så er jeg stadig en teenager, hvilket betyder at min krop er springfyldt med hormoner.
Derfor kan min kraftfulde reaktion til Vuongs roman, måske forklares med, de millioner af små signaler som mine hormoner sender til min hjerne.
Det bringer mig dog tilbage til startpunktet: Hvad kan vi bruge litteratur til? Som Brinkmann nævner, så læser vi b.la. for at få et frirum.
Ved nærmere eftertanke, kan et frirum være skadeligt for vores faglige formåen, hvis ikke man er i stand til at kunne kontrollere ens trang til at undslippe hverdagens mylder.
Omvendt mener mange, at denne umættelige træng, til at få et frirum i vores hverdag, netop det som holder os i live.
Hvis man spørger den danske teolog og filosof K. E. Løgstrup (tekst 5b), så har litteraturen det formål at: ”vise etiske konflikter og følelser i en mere ren form end vi møder dem i vores daglige liv7”.
Skriv et svar