Indledning
Den danske filminstruktør Rune Schjøtt vandt års kortfilms festival i Operahusene, Tyskland førsteprisen i børne- og ungdoms konkurrencen med kortfilmen ”Pandasyndromet” i 2017.
Den tragikomiske fortælling om den 17 årige dreng Bjørn, der oplever og bliver behandlet for forhudsforsnævring.
Man følger hans undersøgelser, operation og heling. Bjørns forhold til piger har inden operationen været præget med usikkerhed og præsentationsangst.
Efter operationen er håbet det bliver bedre. Man følger Bjørns heling og hvor svært det er for ham.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kigger man på fortællingens karakter, er Bjørns er hovedrolle og hovedkarakter i pandasyndromet, hans ydre person er en høj, spinkel, tynd ung dreng på 17 år, med mørkt hår til midt på nakken og ned til øjenbrynene.
Hans påklædning er enkel og tid sammenhængen, eksempel (00,15,41) da han går ud af skolen iført en stor striktrøje, tørklæde og denim bukser, som er et kendetegn fra tidsperioden.
Hans adfærd er lukket og akavet særligt omkring piger. Bjørns forhold til piger er akavet, præget af præstationsangst og usikkerhed undervejs i filmen ser man han har haft gentagene gange muligheden for have sex med flere forskellige piger, dette viser os som ser han godt snakke med piger.
Gennem filmen for man en særlig forståelse for hans forhold til Charlotte, hans storesøsters veninde.
Han ved ikke helt hvordan han skal have det med hende, hun er den eneste af hans søsters veninder der taler til ham, selvom han ofte ikke forstår hvad hun siger.
Charlotte er altså en form for hjælper, eftersom hun er velvinde om hans problem og er den her stærke og ligetil personlighed han kommer i til at møde ofte en komisk rolle i film, dette er også tilfældet i denne film.
Bjørns modstander/antagonisten i filmen er ikke en person men hans fysiske problem med forhudsforsnævning.
Dette her problem skaber konflikt og Bjørn er underlegen, skaber identifikation og spænding om udfaldet, bliver det her problem løst eller ej. Dette set-up ind, for at få ud til at skabe handling i filmen og skaber nysgerrighed på slutningen.
Filmen er konstrueret ved brug af personalfortæller (3 persons fortæller) da det er kendetegn ved vi følger en bestemt person som er Bjørn som her hovedpersonen, her er man også en form for dagbog (den fortrolige) som han betror sig til med alle sine tanker.
Filmens dramaturgi er opbygget ved brug af den cirkulære model og berettermodellen, den cirkulære da den starter med filmen lægger anslag med et flashforward (00,00,32- 00,01,05) som man også møder senere i filmen.
Hvor efter den går i en udtoning til titel præsentation, hvilket fører til en optoning i flashback til alle de gange han har haft muligheden for at få sex der bliver wipet væk derefter på begynder filmen i kronologisk rækkefølge.
Berette modellen kan også se filmen fra en anden vinkel, hele filmen er en flashback og først starter kronologisk når han bevæger sig tilbage ind på værelset i slutningen (00,19,37) da klippende er de samme (00,19,37) (00,00,31).
Allerede inden for det første minut (00,00,51) har man mødt Bjørn og fået at vide hvad hans problem/konflikt er og dette gør han bliver tvunget til lave en handling.
Mens Bjørn taler ind over den første sekvens med asynkron lyd, er der lagt musik og samtidig med der bliver zoomet ud fra et nær billede, med low-key sidelys fra værelset, som skaber en dramatisk effekt der i sammenhængen med den dramatiske fortælling af Bjørns problem.
Derefter efter den skifter til kontinuitetsklip (00,00,44) i Bjørns blikretning mod sengen, hvor det low-key lys fortsætter og skaber en romantisk stemning i rummet.
Skriv et svar