Indholdsfortegnelse
1) Opstil en model, der indeholder de faktorer, der er afgørende for, hvordan den enkelte vælger stemmer ved et folketingsvalg. I modellen må der maksimalt indgå fem faktorer. Modellen skal understøttes af faglige begrundelser.
2) Redegør for begreberne blød, hård magt og smart power. Inddrag bilag A.
- Hård magt/Hard power
- Blød magt
- Smart power
3) Diskuter om USA kan bevare sin status som unipolær hegemon i verden ved i højere grad at bruge ”smart power”. Inddrag bilag A.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ved ethvert valg, uanset om det er ens første eller sidste gang som vælger, er det vigtigt at overveje, hvilket parti man ønsker at stemme på.
Mange vælgere har allerede en klar beslutning om, hvilket parti de vil stemme på, mens endnu flere har en grundlæggende tilknytning til enten borgerlige eller socialdemokratiske værdier.
Der er dog også nogle få vælgere, der står i en mere usikker position, enten fordi det er deres første gang som vælgere, de har en ligegyldig holdning til demokratiet, eller af andre årsager føler sig meget usikre.
Den moderne politiske kontekst har medført, at vi i Danmark har mistet en stor gruppe politiske entusiaster.
Dette skyldes, at politikerne i dag i højere grad forsøger at appellere bredt til befolkningen, i modsætning til tidligere, hvor ens sociale klasse ofte afgjorde ens partitilhørsforhold.
Partivalg afhænger i dag, bevidst eller ubevidst, af forskellige variable. Jeg har valgt at identificere fire af disse variable og opdele dem i mere overordnede og mere specifikke faktorer.
De mest overordnede variable ses nederst i den tidligere nævnte figur, og de mere specifikke faktorer er udtrukket fra Surveybanks valgundersøgelse fra 2007, som er angivet ovenfor.
Socialisering spiller en betydelig rolle i, hvilket parti folk vælger at stemme på. Forældre har stor indflydelse på, at man stemmer det samme som dem, og dette kan udvikle sig til en vane.
Man stemmer på det parti, som man altid har stemt på, og som repræsenterer en bestemt ideologi.
Hvis et parti ændrer sin ideologi, kan det risikere at miste nogle af sine kernevælgere. Under det tidligere 4-partisystem havde partierne i høj grad en fastholdt ideologi.
I det moderne postmoderne samfund er partiernes holdninger i høj grad bestemt af medierne og deres betydelige magt. I dag taler man derfor mere om "standpunkter/emner" end "ideologier".
Vælgerne påvirkes i høj grad af mediernes dagsorden, da man følger politikernes handlinger gennem medierne såsom tv, radio, internet, aviser og magasiner.
Lokal tilknytning refererer til at vælgerne, afhængigt af hvilken kommune/område de kommer fra, stemmer på et parti.
Dette kan skyldes lokale forhold og specifikke kommunale omstændigheder, der vedrører den enkelte vælger.
Baseret på tillid til den lokale kandidat, for eksempel i form af at få visse løfter opfyldt, støtter vælgeren kandidatens parti.
Vælgerne påvirkes i høj grad af partiernes specifikke politiske områder eller standpunkter. Flygtninge- og indvandringspolitik er et emne, der for øjeblikket står højt på både vælgernes og politikernes dagsorden.
Disse standpunkter spiller derfor en afgørende rolle i, om vælgeren stemmer baseret på ønsket om en stram indvandringspolitik, som Dansk Folkeparti foreslår, eller en meget indvandrervenlig flygtningepolitik, som Enhedslisten støtter.
Skriv et svar