• Samfundsfag
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1729

Indledning
I denne undersøgelse vil vi analysere sammenhængen mellem den sociale baggrund og uddannelse i Danmark. Vi vil vurdere metoderne i bilag B1 og B2.

Uddannelsesvalg kan indflydes af social arv. Social arv defineres ved at individet præges af deres forældre ved at de får deres normer, værdier og vaner med, hvilket resulterer i, at man bliver til en version af sine forældre eller tager samme uddannelse.

På den anden side er der social mobilitet. Dette er bruddet af social arv hvilket sociologen Anthony Giddens taler for, som er langt større i det senmoderne samfund, som vi lever i. Her får man en anden uddannelse eller et andet job end sine forældre.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Lignende gør sig gældende for dem med forældre, der har taget en ungdomsuddannelse.

Her ligger andelen af dem med en ungdomsuddannelse dog markant højere (75,4% af dem udenfor arbejdsmarkedet og 87% af dem på arbejdsmarkedet).

Ligesom i figur 1 og 2 kan vi se, at flere af dem, der ligger socialt højere, klarer sig bedre ved at tage videregående uddannelser, men at der alligevel er mange med forældre uden ungdomsuddannelse selv har taget en, hvilket hentyder til en social mobilitet.

Også figur 4 i bilag B1 siger noget af det samme omkring forældrenes og uddannelsens betydning for positionen i samfundet. Figuren kategoriserer personerne i klasser i forhold til økonomi.

Her ses statistikker for de rigeste 20% og de fattigste 20%. Figuren viser, om de unge ender i de fattigste eller rigeste 20% baseret ud fra om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse og deres forældres position samfundet.

Forældrenes indflydelse kan igen tydeligt ses, på den måde at markant flere af dem med forældre fra de fattigste 20% forblev i de laveste 20% i stedet for at komme i de top-20%.

Sammenligner man dem med forældre fra de top-20% med dem med forældre i de bund-20%, kan man klart se, at der er en forskel i, hvilken klasse de ender i som voksen.

Her kan man for eksempel se på dem, der har fuldført en uddannelse fra begge lag. Her ender stadig flere af dem, der har været i bund-20% som børn, i bund-20% igen (ca. 20% mod ca. 16%, der ender i top-20%), mens flere af dem, der har været i top-20% som børn, ender i top-20% som voksen (ca. 10%, der ender i bund-20% mod ca. 35%, der ender i top-20%).

Nu, hvor vi har gennemgået bilag B1, går vi videre til bilag B2. Her er der blevet lavet flere interviews med forældre til niendeklasseselever.

I interviewet fortæller de om deres uddannelsesforventninger til deres børn. Forældrene er blevet inddelt i fire grupper alt efter deres uddannelses- og arbejdsstatus.

I selve bilaget har vi to eksempler på disse interviews, et med en forælder fra den laveste (ufaglært og arbejdsløs eller ikke har et job med høj kvalifikationskrav) ved navn Hans og en fra den højeste klasse (mindst en forælder har lang videregående uddannelse og job, der svarer dertil) ved navn Margrethe.