Indholdsfortegnelse
Delopgave B: Unge og uddanelse
2. Undersøg, hvad def af materialet i Bilag (figur 1, figur 2, figur 3 og figur 4) og B2 kan udledes om den sociale baggrunds betydning for unges uddanelse i Danmark.
Du skal vurdere metodiske stryker og svagheder ved anvendelesen af Bilag B1 og B2 til at undersøge den sociale baggrunds betydning for unges uddannelse i Danmark.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I denne undersøgelse vil vi analysere sammenhængen mellem den sociale baggrund og uddannelse i Danmark. Vi vil vurdere metoderne i bilag B1 og B2.
Uddannelsesvalg kan indflydes af social arv. Social arv defineres ved at individet præges af deres forældre ved at de får deres normer, værdier og vaner med, hvilket resulterer i, at man bliver til en version af sine forældre eller tager samme uddannelse.
På den anden side er der social mobilitet. Dette er bruddet af social arv hvilket sociologen Anthony Giddens taler for
som er langt større i det senmoderne samfund, som vi lever i. Her får man en anden uddannelse eller et andet job end sine forældre.
Vi starter med at se på bilag B1. Her kan der udtages information om unge og deres uddannelsessituationer på baggrund af henholdsvis deres forældres socialklasse, uddannelsesniveau eller indkomst.
I de forskellige figurer vises ungenes karaktergennemsnit, uddannelse, arbejdsmarkedsmarkedstilknytning og indkomst. Generelt viser bilaget forældrenes betydning for de unges uddannelse.
For eksempel vises dette i figur 1, som vi nu går nærmere ind på. Figur 1 viser de unges karaktergennemsnit for dansk og matematik i afgangsprøverne i 9. klasse fra 2019.
Tallene er opgjort efter forældrenes socialklasse, som kan ses under tabellen: Uden for arbejdsmarkedet, arbejderklassen, middelklassen, den højere middelklasse og overklassen.
Her kan man se, at den højere middelklasse og overklassen både i matematik og dansk har fået de bedste karaktergennemsnit på over 8.
På den anden side har børn med forældre uden for arbejdsmarkedet de værste karakterer, der ligger på ca. 5,5 og 4,5 i henholdsvis dansk og matematik.
I denne figur kan man tydeligt se den sociale arv, da det især er børnene fra de høje klasser, der klarede sig bedst til afgangsprøverne.
Denne tendens underbygges også af næste figur, som er figur 2. Den viser den højeste afsluttede uddannelse af 30-årige, som igen er sorteret efter forældrenes socialklasse.
Her bliver uddannelsesniveauerne inddelt i 6 kategorier: Grundskole, gymnasiet, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse + ph.d.
Her ses der igen en tydelig forskel mellem de forskellige klasser. Mens næsten halvdelen af overklassens børn tager en lang videregående uddannelse (over 40%)
tager næsten halvdelen af børnene af forældre uden for arbejdsmarkedet kun en grundskoleafslutning som højeste uddannelse (ca. 43%), hvor de andre klasser ligger indimellem.
Dette tyder igen hen på en social reproduktion, det vil sige at børnene i stor grad efterligner deres forældre med hensyn til uddannelse, da man for eksempel kan gå ud fra, at forældre fra overklassen også har taget en lang videregående uddannelse.
Forældrenes betydning kan også ses i figur 3. Her kan man se andelen af 25-årige med en uddannelse, opdelt efter uddannelsesniveau af deres forældre og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det kan ses, at en stor del af de unge med forældre med ungdomsuddannelse selv har taget en. På den anden side har en betydelig del af de unge brudt den sociale arv ved at tage en ungdomsuddannelse, selvom forældrene ikke har.
Skriv et svar