Indholdsfortegnelse
KAPITEL7
- Hvad er ungdomstider?
- Hvor længe varer ungdomstiden?
- Identitet
- Det raufti'aikureHe samfund
- Teoretiske opfattelser
- Identitet er knyttet til sociale arenaer
- Identitet cg Uvsstil
- Identitet og uddannelse
- Køn og identitet
- Etnisk identitet
- Sods Le arenaer, ruller og Identitet
- Det multiple selv
- Du kan være hvem du har lyst til
- Tillid og risiko
- Man hører så meget...
- Den narcissistiske ungdom
- Facebook
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Identitet vil fra en psykologisk synsvinkel sige overensstemmelse og stabilitet i et men¬neskes oplevelse af sig selv som person.
Jeg er mig - og jeg er som person »den samme«, som jeg plejer at være, det vil sige: Jeg er den i dag, som jegvarigår-ogvil være i morgen.
Denne selvoplevelse har også en social syns-vinkel: Den enkelte ser sig selv i forhold til andre og ikke mindst ser sig selv med »an¬dres øjne«.
De sodale omgivelser ser på per¬sonen med »sociale« briller«: Vedkommende genkendes som en bestemt person.
De to synsvinkler, den psykologiske og den socia¬le, smelter mere eller mindre sammen i det, der bliver den egentlige personlige identitet, og som et menneske gradvist når frem tit
Denne personlige identitet er en af de vig¬tige udfordringer i ungdomsperioden, hvor det for første gang handler om for den en¬kelte at indkredse en personlig kerne i selv¬opfattelsen.
I senere livsfaser er identitetsspørgsmålet et mere generelt motiv til indre sammen¬hæng, hvor mennesker i almindelighed stil¬ler sig spørgsmålet om, hvem de er, hvad de rummer - og står for.
I en sådan bredere forstand er identitet et spørgsmål om forankring af en personlig selvforståelse, der forsøger at skabe over-ensstemmelse i den personlige biografi eller livshistorie - som den forstås og fortælles.
I ungdomstiden er der i langt højere grad
o Marginalisering og isOfitnci
• Den daglige produktion afsig selv
tale om identitet knyttet til valg, der har fremadrettede konsekvenser i' ægge tilfælde bliver identitetsspørgsmålet et eksistentielt spørgsmål: Det drejer sig om meningen -med livet og tilværelsen.
le opbrud, vi lever i? Hvordan kan det tyk¬kes for den enkelte at opbygge en person¬lig identitet, når de sociale og kulturelle ram¬mer er flydende?
Kan psykologiske og socio¬logiske teorier indfange identitetsproble¬matikken? Er der i dag skarpe og kønsbe¬stemte forskelle på drenges og pigers iden¬titetsdannelse?
Hvad er ungdomstider?
Ungdomstiden er overgangen mellem barn-dommen og voksenlivet. Sådan kan der sva¬res kort på spørgsmålet om, hvad ung¬domstiden er.
Men et sådant svar siger ikke særlig meget Lidt nærmere kommer man, hvis man beskriver ungdomstiden som den periode, hvor et menneske modnes biolo¬gisk, psykologisk og socialt som et selv¬stændigt menneske.
Denne modningspro¬ces sker ikke i et tomrum, men i et nært herunder opfattelser af, hvad det vil sige at være ung. lierfor har det også stor betyd¬ ning, hvordan ungdomstiden er defineret sociologisk.
Fra en biologisk synsvinkel vil man i tradi-tionel forstand sige, at ungdomstiden ind¬ledes med puberteten, det vil sige fra om¬kring 12-års-alderen, hvor piger får men¬struation og drenge sædproduktion.
Det er de såkaldte primære kenstræk. Dertil kommer de sekundære kønstræk: Udvikling af bryster, kønsbehåring, stemme- og kropsfbrandring- er, som er de ydre træk, der markerer en per¬sons overgang fra barndom til ungdomspe¬riode.
Men de psykologiske og sodale sider ved mod-ningsprocessen er mindst lige så vigtige for forståelsen af den dannelsesproces, der skal gennemføres i ungdomstiden.
Sodalt define¬res ungdomsperioden som regel ved de ud¬videde rettigheder, der knyttes til en ung sammenlignet med et barn-både socialt og juridisk.
Det er en større indflydelse på be¬slutninger i forhold til forældre, skole, for¬brug og institutioner. Derfor er der her tale om selvstændighedsmarkeringer både ved 12-, ved 15- og ved 18-års-alderen:
• Når man er 12, har man en vis indflydelse på de sociale foranstaltning¬er, man kan blive udsat for (børn skal høres fx i forbindelse med placering efter forældres skilsmisse)
• Fra 15 har man reel medbestemmelse
■ Fra 18 er man juridisk myndig
Gennem årene er starten på ungdomstiden blevet sat ved et stadig yngre alderstrin, så¬dan at man i dag ret udbredt vil tale om ung-domstiden fra omkring 12-14-års-alderen.
Dette afspejler også en generel trend gen-nem de sidste hundrede år på dette områ¬de.
Fra det gamle landbrugssamfund med den korte ungdomstid over industrisam¬fundet. hvor ungdomstiden bliver længere og til ungdomstiden i det højmoderne sam¬fund, hvor ungdomsperioden knyttes til en
Derfor forløber den personlige udviklings-proces i ungdomstiden i et tæt samspil med de herskende opfattelser a£ hvad det vil sige at være ung.
Disse opfattelser af ungdoms¬tiden er et produkt af sociologiske forhold, fx demografiske forhold (aldersfordelinger i et samfund og fødselsoverskud), teknologi, velstandsniveau og kultur (menneskeopfat¬telse).
Opfattelserne af ungdomstiden for¬midles som forventninger til unge, som bil¬leder af unge og som en mere eller mindre offentligt accepteret opfattelse af. hvad det vil sige at være ung.
Denne formidling foregår via blade, magasiner, tidsskrifter, re¬klamer, tv-udsendelser og gennem faktisk lovgivning om unge (fx omkring myndig-hedsalder og kriminel lavalder).
På denne måde skabes en mere eller mindre udbredt fællesforståelse, der igen indgår i den enkel¬ af den.
Derfor er det klart, atunge, der lever med et ståsted i to kulturer, hvad mange unge med indvandrerbaggrund gør, kan få pro¬blemer med at nå frem til en sammen¬hængende identitet Mange af dem udvikler, hvad der er kaldt en dobbelt-identitet (se se¬nere afsnit).
Én fællesforståelse af ungdomstiden hand¬ler om oprør, udadvendthed, rastløs fore¬tagsomhed og grænseoverskridelse.
Unge rummer tidens nerve og er som sådan ide¬aliserede. Det er det billede. der dyrkes i po¬pulærmagasiner og den modeprægede del af medieverdenen. Ungdom er ført, mod og præstation.
En anden fællesforståelse, der også ligger dybt indlejret i vores kultur, drejer sig om »problemer«: Ungdomstiden er »forlig«, ri-sikabel.
det er en periode med forhøjet ri¬siko for at møde dårlige påvirkninger, unge er personer, der er »lidt« ude af kontrol der kan have brug for støtte for at klare den tur-bulente periode osv.
Disse opfattelser af ungdomstiden for¬midles til alle, der lever i kulturen og mær¬ker dens daglige pulsslag. Og sammen med den biologiske parathed, de sociale rettig-
Skriv et svar